Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændselsproblemet på Island. Af Minister, ingenjör Jon Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆNDSELSPROBLEMET PÅ ISLAND 75
landet lige klare sig med en tönde trækul. Dertil kom så, at
hver-gang leen skulde skærpes, blev den opvarmet ved trækulsild,
udhamret og hærdet igen. Herved stilledes der meget store
fordringer til skovene, og det endte da også med, at de tættest
befolkede dele af landet blev fuldstændig afskovede. I nutiden findes
der ganske vist på enkelte steder ret betydelige kratbevoksede arealer,
men for det meste afsides beliggende, og de har derfor kun ringe
betydning for brændselshusholdningen.
Efterhånden som skovene svandt, har man så begyndt at hjælpe
sig med torv som brændsel. Men dels er de islandske torv for det
meste af ringe kvalitet, navnlig hvis de er isprængt lag af vulkansk
aske, hidrörende fra de större vulkanske udbrud, og dels
forekommer torv slet ikke på alle gårde, selv ikke i alle egne. Til
smedebrug er de fuldstændig uanvendelige, og den husmoder, som er
henvist til disse torv alene til madlavning, er meget ilde stedt.
Man har derfor måttet finde på andre udveje.
Törret fåregödning har i de senere århundreder været det
almindelige brændsel på islandske gårde. Når fårene om vinteren står på
stald og fodres hovedsagelig med törret hö, delvis måske ved
græsning ude om dagen, når vejret tillader det, bliver gödningen meget
tör og samles efterhånden i et lag på staldens gulv. Dette lag trædes
efterhånden meget tæt sammen, lidt höaffald kan der komme i,
også en smule hår fra fårenes pels. Om foråret, når fårene forlader
stalden, har der da samlet sig et meget fast og ret tort lag gödning
af 25 til 50 cm tykkelse. Dette lag stikkes op med en skarp spade
til rektangulære eller rhombeformede stykker på ca. 20x20 cm i
vandret mål og 25 k 30 cm höjde. Disse klumper (hnausar) köres
så hen til en törreplads på tunet, og kloves her op i flager af ca.
25 mm tykkelse. Disse lægges ud til törring, vendes en gång,
rejses derefter to og to mod hinanden, stables derefter på lignende
måde som torv og köres endelig hjem og anbringes i det dertil
indrettede brændselsrum, pænt opstablet. Således behandlet afgiver
fåregödningen brændsel af ret god kvalitet. Brændværdien antages
at være ca. 4 000 å 5 000 kalorier, altså på höjde med de allerbedste
maskintörv, og flagerne antændes meget let, når de er godt törrede.
Man kunde måske tro, at brændslet på grund af sin oprindelse var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
