- Project Runeberg -  Nordens årsbok / 1929 /
76

(1921-1929)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændselsproblemet på Island. Af Minister, ingenjör Jon Thorláksson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76 JON THORLAKSSON

ildelugtende eller urenligt, men dette er slet ikke tilfældet. Det
har en ganske svag og slet ikke ubehagelig lugt, som aldeles ikke
vækker nogen forestilling om ekskrementer. De torre flager smitter
ikke af, og rogen er svagt aromatisk.

Men hele metoden har den fejl, at den er en fortsættelse af den
tidligere rovdrift på skovene, blot at den nu er overfort på den
græsproducerende del af gårdens jord. Og da græsproduktion er
grundlaget for hele gårdens drift, vil man forstå, at en
århundredlang rovdrift på den græsydende jord nödvendigvis må forringe selve
grundlaget for bondens ökonomiske eksistens.

Dette moment har i de sidste år oveniköbet fået foröget vægt, dels
derved, at de mere moderne beboelseshuse, som nu opföres, kræver
mere brændsel til opvarmning end de tidligere huse med Yægge og
tagdækning af græstorv, dels fordi nutidslivet stiller större krav
på mange områder, og disse kan bonden kun imödekomme ved
for-öget besætning, som igen kræver större jordareal taget under kultur
og årlig gödsling. Interessekonflikten indenfor gårdens lille
samfund mellem den brændselsforbrugende husfrue og den græsavlende
husherre skærpes stadig og forlanger nye udveje anvist.

På enkelte steder har man haft andre arter af brændsel til sin
rådighed, navnlig drivtommer. Således var det på Islands mest
afsondrede egn, Örœfi, en bygd på 8 gårdkomplekser med 200
indbyggere, spredte i læ af Oræfajökull, landets höjeste bjærg, mellem
dette og den sandörken, der strækker sig langs hele den midterste
del af Islands sydkyst.

I sit nyudkomne prægtige værk, Fortidsminder og nutidshjem på
Island, har kaptajn Daniel Bruun under afsnittet »En afsides egn»
givet en sandfærdig og malende beskrivelse af denne egns ensomhed
og dens beboeres livsvilkår. Her skal kun anföres, at kysten er
uden havn eller landingsplads, men er bleven begravelsesplads for
en mængde fremmede fiskedampere, som er drevet på land her,
fastholdt af sandet, hvori de synker og sporlöst forsvinder i löbet
af få år. Mod nord ligger den uoverstigelige Vatn ajökull, mod ost
og vest findes ca. 40 kilometerlange sandstrækninger uden vegetation,
gennemströmmede af mægtige jökeleive. Sandstrækningen mod ost

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 02:04:31 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordensar/1929/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free