Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændselsproblemet på Island. Af Minister, ingenjör Jon Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆNDSELSPROBLEMET PÅ ISLAND
81
kansk »uddöde» lande. Denne virksomhed giver sig bl. a. udslag
i de mange varme kilder, vistnok flere tusinde ialt, som dels
afgiver damp, dels varmt vand. Endvidere har man på enkelte
steder, hvor der ikke mærkes vulkansk virksomhed af nogen art på
overfladen, ved boringer konstateret, at temperaturen stiger hurtigere
med voksende dybde, end den plejer at göre i de geologisk gamle
lande, hvilket populært forklaret skulde tyde på, at den afkölede og
störknede jordskorpe er tyndere på Island end i disse lande.
Når udnyttelsen af de varme kilder endnu ikke har nået noget
större omfang, ligger forklaringen deri, at de fleste kilder findes
enten på ubeboede steder eller samlet i större kildegrupper på snevre
arealer, som kun berörer en enkelt gårds eller ganske få gårdes
jord. Dog findes der adskillige enlige kilder i de bebyggede egne,
og da findes som regel en gård i umiddelbar nærhed af en sådan
kilde (ofte benævnt Reykir ei. lign., efter den »rog», o: fortættede
vanddamp, der navnlig i köligt vejr kendetegner en sådan varm
kilde på afstand). Disse gårde har fra gammel tid udnyttet deres
varme kilder på forskellig måde, navnlig til vask og til kogning af
faste födevarer, derunder sommetider bröd, idet dette i en
lærreds-pose blev anbragt under kildens vandspejl. Ligeledes hentede man
varmt vand til husholdningen fra kilderne, og ret ofte blev de
udbyggede til bade- eller svömmebasiner.
Det er först i de sidste årtier, at man er begyndt at anvende disse
kilder til egentlig opvarmning. Problemet fremböd i de fleste
tilfælde visse vanskeligheder for lægmanden, idet gården almindeligvis
står i et hældende jordsmon, höjere end kilden. Der er til
opvarmningen anvendt 3 forskellige fremgangsmåder. I de få tilfælde,
hvor kildens vandspejl ligger höjt nok, lader man det varme vand
löbe direkte gennem varmelegemerne (radiatorerne) i bygningen.
Hvor kilden ligger lavt og udvikler damp eller afgiver vand i
nærheden af kogepunktet, har man forsögt at bygge en kuppel over
kilden og fra dennes top före en dampledning op til bygningerne,
hvor dampen anvendes til opvarmning og madlavning. Denne
fremgangsmåde har somme steder bragt skuffelser, idet
dampledningen ikke blev tilstrækkelig omhyggelig udfort og isoleret, så den
lavspændte damp ikke nåede frem. Den tredje og i de fleste tilfælde
6 — Nordisk tidskrift 1929.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
