Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændselsproblemet på Island. Af Minister, ingenjör Jon Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BKÆNDSELSPROBLEMET PÅ ISLAND 83
byen har sit navn, og efter at Islands ingeniörforening Tiavde optaget
dette spörgsmål til alsidig diskussion, har de kommunale autoriteter
sat undersögelser i gång på disse kilders terrain.
I naturlig tilstand afgav kilderne ca. 10 liter pr. sekund af 88°
varmt vand, som blev udnyttet til et svömmebassin og et vaskeri.
Det förste projekt gik da ud på at före denne vandmængde ind til
byen ad en 4 tommers ledning, og anvende den til opvarmning
af nogle offentlige bygninger. En sammenligning mellem kildens
og et elektricitetsværks ydeevne vil måske have interesse. Regner
vi med et temperaturfald af 3° fra kilden til forbrugsstedet, og med
en udnyttelse (afköling i radiatorerne) fra 85° til 40°, altså 45
kalorier pr. liter, så præsterer kilden pr. time ca. 1 620 000 kalorier —■
foruden det 40° varme returvand. Et elektricitetsværk, der skulde
præstere samme varmemængde, måtte have en störrelse på godt
2 000 kilowatt, og vilde ved udbygning af et nogenlunde bekvemt
vandfald og med tilhörende ledningsnæt repræsentere en anlægssum
i nærheden af 2 mill. isl. kr., men overslaget for udnyttelse af
kilderne kom på Vao heraf, 100 000 kr.
Nu er man i gång med boringer på kildernes terrain. Da disse
endnu ikke er afsluttede, og der senere vil fremkomme meddelelse
om resultaterne, skäl jeg kun anföre, at adskillige borehuller har
givet negativt resultat, men et enkelt har väkt vidtgående
forhåbninger. Man stödte her på varmt vand i forskellige dybder, og
afsluttede i 90 meters dybde med en vandforing af 10 liter pr.
sekund 93° varmt vand, der stod i en stråle af 10 meters höjde op
over borehullet. Kildernes naturlige vandforing er herved bleven
uforandret, den samlede vandforing altså fordoblet.
Man anslår den til hele byens opvarmning nödvendige
vandmængde til ca. 250 liter pr. sekund. Man kender en enkelt
springkilde i nærheden af Snorri Sturlusons gård, Reykholt, som
præsterer denne vandmængde på kogepunktet, men desuden er der en
mængde andre kilder på samme egn. Man kan vei neppe vente
at finde en så stor vandmængde i eller ved Reykjaviks varme
kilder, men derfor behöver man slet ikke at opgive tanken om byens
fuldstændige opvarmning med jordvarmt vand. Omtrent 18 km.
udenfor byen findes et areal (omkring en af de mange gårde, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
