- Project Runeberg -  Nordens årsbok / 1929 /
118

(1921-1929)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark i 1928. Redaktör Povl Engelstoft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

POVL ENGELSTOFT

tre stemmers flertal. Af udvalgsforhandlingen fremgik da et nyt
forslag, der stadfæstedes 19. april og gik ud på fölgende:
præferenceaktiekapital, ordinær aktiekapital og reservefond, ialt 110 mill.
kr., afskrives som tabt. Banken overgår til staten, der dækker de
136 mill.s underskud samt indskyder ny aktiekapital på 50 mill. kr.
og nyt reservefond på 34 mill. kr. Der oprettes en særlig
afvik-lingsafdeling. Statsgarantien vedvarer til 1932.

Til dækning af de store udgifter ved denne ordning optog
finansministeren i april på gunstige betingelser et lån i New York på 55
mill. dollars til 4 72 %.

Landmandsbankordningen, der fuldstændiggjordes ved
rekonstruktion af bankens råd og ledelse, virkede overordentlig heldigt på det
hjemlige pengemarked og skabte en i denne sag længe tiltrængt tryghed.

Så meget mere smerteligt föltes det, da en anden storbank få
måneder efter bröd sammen. Privatbanken havde længe været
genstand for en vis mistillid, og i september bragte et delvist
sammenbrud for en af dens hoveddebitorer, Aarhus oliefabrik, forholdene
til krise. Banken forelagde for bankinspektipnen et forslag til
rekonstruktion, hvorefter aktiekapitalen skulde nedskrives med 40 %
til 36 mill. kr. Inspektionen opgjorde imidlertid tabene til 50 %
og krævede ny kapital tilvejebragt. Da banken sögte at skaffe
sådan fra de andre hovedbanker, stillede disse den betingelse, at de
usikre engagementer udskiltes, og handelsminister Slebsager tiltrådte
en ordning, hvorefter de lagdes ind under Landmandsbankens
af-viklingsafdeling. Dette afviste imidlertid det övrige ministerium —
hvad der kort efter havde Slebsagers demission til fölge — og da
der ikke i hast kunde söges andre udveje, lukkede banken 28.
september. Denne for dansk erhvervsliv lammende katastrofe kaldte
stærke kræfter til dåd, og i löbet af få dage havde en
sammenslutning af banker, sparekasser, selskaber og privatmænd tegnet sig for
ialt 28 mill., der i forening med de 12, der viste sig at være
tilbage af den tidligere aktiekapital, dannede basis for den genåbnede
bank, idet samtidig et svensk-engelsk-amerikansk-dansk konsortium
tegnede en ansvarlig, i lang tid uopsigelig, indskudskapital på 15
mill. kr. Samtidig rekonstrueredes Aarhus oliefabrik.

I sin begyndelse tragisk blev denne affære ved sin udgang
löfterig og styrkende for dansk erhvervsliv. Den nye bank hvilede på
et både ökonomisk og moralsk sikkert grundlag, og det föltes som
et pius, at staten ikke dennegang var engageret.

Til trods for, at en del mindre banker i årets löb har måttet
lukke, har da udviklingen på dette område været gavnlig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 02:04:31 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordensar/1929/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free