- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
XX

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XX

Hollændernes første Rejse. XXI

Skibbrud, og dets Besætning blev myrdet af de Indfødte.
Af samme Document fremgaaer, at en vis Antonius Marsh
paastaaer at have kjendt en Passage mellem, hvad han
kalder Mathews Land og Nova Zemja, hvilket ikke kan
være Andet end det af Rosmysslofif 1768—69 opdagede
Matoschkin-Schar; Dr. Hamel mener ogsaa, at Marsh har
kjendt dette Stræde.

Imidlertid havde Nederlænderne allerede 1578 begyndt
at handle paa det nordlige Rusland, men der hersker stor
Uklarhed over deres første Opdagelser i disse Egne. Af
flere Søfarere omtales Oliver Bruneli, rimeligviis Belgier af
Fødsel; Hudson nævner ham som Opdager af Costin Sarch,
en Vig paa Novaja Zemlias Vestkyst, som han haabede
skulde føre ham ind i det kariske Hav; saaledes omtales
han ogsaa af Gerrit de Veer, men forresten foreligger der
intet Bestemt 0111 hans Rejse, der rimeligviis er bleven
foretagen 1581.

Først om de senere Rejser har man paalidelige
Underretninger. Blandt de mest fremragende nederlandske
Kjøbmænd, som handlede paa det hvide Hav, var Balthazar
Moucheron i Middelburg. Han flk 1593 den Idee at udruste
to Skibe paa omtrent 100 Tons, væbnede og provianterede
for 8 Maaneder, for at forsøge at naae China ad
Nordostpassagen. De to Skibe, der saaledes udrustedes, vare »Swane«
fra Byen Ter Veere i Zeelandt, ført af Cornelis Corneliszoon
Nay, en Borger fra Enkhuysen, som i nogle Aar havde sejlet
paa Rusland i Mucherons Tjeneste og var vei kjendt paa
Europas nordlige Kyster; det andet Skib var »Mercurius« fra
Enkhuysen, ført af Brant Tetgales, en dygtig og erfaren
Sømand. Som Supercargo og Tolk var ombord paa »Swane«
François de la Dale, og paa »Mercurius« Jan Huyghen van
Linschoten, der fik det særlige Hverv at udgive en Beretning
om Rejsen, naar denne var endt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free