Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hollændernes tredie Rejse.
XXV
idetmindste to Skibe skulde udsætte sig for en Overvintring
og benytte Resten af Sommeren til at trænge frem
vesten-og nordenom Novaja Zemlia, men de Andre meente, at
det var for seent for dette Aar. Den 21de September gjorde
Flaaden det sidste samlede Forsøg, dog uden Resultat, og
vendte dernæst tilbage til Twisthoek, hvorfra den utrættelige
Barentz den 24de September gjorde et sidste mislykket
Forsøg med sit Skib alene. Han underskrev nu sammen
med de andre Skibschefer et Document, hvori de erklærede
Umuligheden af at trænge gjennem Isen, og den følgende
Dag tiltraadte de Hjemrejsen; efter et Ophold i Vardø naaede
de alle i Sikkerhed Nederlandene i November Maaned.
I Betragtning af, at ogsaa denne Expedition var
mislykket, besluttedes det, at der paa Statens Regning ikke
skulde gjøres flere Forsøg paa ad Nordostpassagen at trænge
frem til China; men man opmuntrede dog alle private Forsøg
ved at udsætte en Præmie paa 25,000 Gylden for den, der
ad denne Vej naaede det stille Ocean. Da baade Plancius
og Barentz vedbleve at hævde Muligheden af at trænge
frem nordenom Novaja Zemlia, besluttede Amsterdammerne
for egen Regning at udruste en Expedition; denne bestod
af to Skibe, hvis Navne ere ukjendte, da de Veer ikke
nævner dem; dog veed man, at Barentz’s Skib var 80 Tons
drægtigt. Det ene blev ført af Jacob van Heemskerck, der
tillige var Supercargo, det andet af Jan Corneliszoon Rijp,
der havde samme dobbelte Charakteer; Barentz ledsagede
Heemskerck som Overstyrmand, og paa samme Skib var
ogsaa de Veer, hvem vi skylde Beretningen om denne
mærkelige Rejse. Mange have forundret sig over Barentz’s
underordnede Stilling, og mange Formodninger ere
fremkomne; men den egentlige Grund var rimeligviis, at
Kjøb-mændene vare bange for, at Barentz skulde gaae for dristig
tilværks og udsætte deres Skibe og Ladninger formeget, biot
for at naae Maalet. Alligevel vilde de ikke undvære hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
