Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cook.
XXXVII
August 1778 naaede Cook Beringsstrædet, hvilket Navn forst
blev givet af ham, og folgende Amerikas Kyst trængte han
frem til 70° 41’ n. Brede, hvor Isen spærrede ham Vejen;
det nordligst synlige Punct kaldte han lee Cape. Efter i
nogle Dage at have krydset ved Randen af Isen, der var i
Drift sydefter, stod han vesterpaa og fik den 29de August
Asiens Kyst isigte ved et Punct, som han kaldte Cape North.
Herfra antog han, at Kysten bojede mod Vest; men, da
Aarstiden var fremrykket, vendte han om og stod langs
Kysten sydosthen i en dansk Miils Afstand. Han kunde
saaledes ikke nojagtig kaartlægge Kysten, men hans
Angivelser stemme dog temmelig nøje overeens saavel med
Wrangels som med vore Iagttagelser. Det bør bemærkes, at
allerede Cook omtalte Rimeligheden af, at der i Nord fandtes
et ukjendt Land. Næste Aar blev Cook i Februar Maaned
ihjelslagen paa Sandwichsøerne; hans Næstcommanderende,
Capitain Clerke, forsøgte 1779 atter gjennem Beringsstrædet
at trænge nordpaa; men, da han allerede paa 68° n. Brede
traf Isen, vendte han om og opgav alt Haab saavel om
NO.- som om NV.-Passagen.
Imidlertid var Kaartet blevet fuldstændiggjort ved
Russernes umaadelige Anstrengelser vesterfra, saa at man kjendte
hele Kysten af den gamle Verden; men alligevel er det
først i vore Dage, at Nogen har gjenoptaget Tanken
om Nordostpassagen. Det første Stod blev, som ovenfor
nævnt, givet ved de norske Fangstmænds Fremskridt i det
’ kariske Hav, og, efter at den tydske Nordpolsexpedition
langs Gronlands Kyst ikke havde naaet længere end til 770
n. Brede, vendte man sig atter mod Nordost. I
Østerrig-Ungarn var det især Grev Wilczek, som bragte Spørgsmaalet
paa Bane og stillede en Sum af 40,000 Gylden til Raadighed
for en østerrig-ungarsk Nordpolsexpedition. Saavel fra
Regjeringens Side som fra Privatmænd blev Foretagendet
kraftigt understøttet, og 1871 foretog Expeditionens senere Førere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
