Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Udflugt til Hvide Øen og Jalmal. 69
ning mere end et Qvarteerstid, forend vi pludselig stødte
paa en Sandbanke. En Oplodning, som jeg i en Baad foretog
rundt om Skibet, viste, at vi agterude og om Styrbord i
nogle faa Alens Afstand havde 9 Favne Vand, og ved Hjælp
af et udfort Varpanker fik vi ogsaa temmelig let Skibet af
den stejlt opgaaende Grund. Capitain Johannesen havde
imidlertid ikke Lyst at udsætte Skibet mere, og vi ankrede
derfor, hvor vi vare, og gik iland med Baaden.
Da Afstanden til nærmeste Land næsten var en halv
dansk Miil, roede vi ret ind mod Stranden og havde saa
til Hensigt at vandre til Samojedeteltene. Uagtet der ikke
var megen Udsigt til, at Solen skulde komme frem, tog jeg
dog mine Instrumenter med iland, og Maskinist Beyer blev
tilbage paa Stranden for at passe paa dem. Vi Andre gik
ud for at søge Samojederne og maatte begynde med at
kravle paa alle Fire op ad en stejl 30 Fod høj Leerskrænt,
hvorved vi fik Udseende af Teglværksarbejdere.
Jalmal er ligesom Hvideøen af alluvial Dannelse, men
der er meget stor Forskjel i Landskabets Udseende. Da vi
naaede Toppen af Klinten saae vi istedenfor det flade,
eens-formige, trøstesløse Land paa Hvideøen et bakket Land,
gjennemskaaret af dybe Kløfter, paa hvis Bund Bække rislede.
Ved første Øjekast syntes Blomstertæppet os overordentlig rigt,
men ved nøjere Eftersyn faldt vor Begejstring dog noget,
og hertil bidrog den Omstændighed ogsaa, at Jordbunden
særlig i Dalene var sumpet og leret; navnlig ved Bækkene
sank man i Leer til over Knæene, og Marchen var langtfra
ikke let. Da vi et Qvarteerstid havde vandret mod Vest,
horte vi et Skud bag os, og, da det jo laa indenfor
Mulighedens Grændser, at Beyer, som var bleven alene tilbage paa
Stranden, havde faaet Besøg af en Bjørn, paa hvis
Nærværelse flere Spor tydede, fandt vi det ikke rigtigt, at han
var alene ved Instrumenterne; jeg vendte derfor om, medens
de Andre fortsatte Vejen over et bredt Dalstrøg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
