Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Dicksons Havn. 75
kan Jagten paa ingen Maade kaldes farlig, idet Bjørnen er
bange for Mennesket og i Reglen flygter, saa at man har
ondt ved i Hastværket at skyde den; ja, selv om man er
ubevæbnet, kan man ofte klare sig for en Iisbjørn. Paa
Spitsbergen er det saaledes hændet Nordenskiöld, at han, medens
han ubevæbnet vandrede i Bjergene for at foretage
mineralogiske Undersøgelser, har mødt en Bjørn, der ganske rolig
kom henimod ham. At løbe sin Vej, vilde have været den
visse Død, men Nordenskjold gav sig til at kaste Sten paa
Dyret, indtil det fortrak.
Det er en Selvfølge, at man kan møde Undtagelser;
er Bjørnen sulten, tager den, hvad den kan faae, og ofte lide
disse Dyr i den Grad Sult, at de ikke betænke sig paa f. Ex.
at gaae lige ombord i et Skib, saaledes som det hændte paa
»Tegethoff«; men i vedkommende Bjørns Mave fandtes heller
ikke, da den blev skudt, mere end et Stykke Flonel. Man
har jo ogsaa flere Exempler fra arktiske Expeditioner paa, at
Iisbjørne have angrebet Mennesker; men dette finder sikkert
kun Sted, naar Menneskene løbe for dem og derved give dem
Mod, eller naar de maaskee i Ugeviis have sultet.
Naar Bjørnen forfølges, søger den ofte sin Tilflugt til
Vandet, men, ihvorvel den svømmer udmærket, bliver den
dog derved ofte et endnu lettere Bytte.
Medens Iisbjornens vigtigste Føde er Sælhunden, som
den ligger paa Luur efter ved de Huller i Isen, som Sælen
benytter til at trække Luft i, finder man dog ofte Græs i
Maven paa de fældede Bjørne, og Fangstmændene sige, at
Bjørnene, naar de blive for gamle til at fange Sælhunde,
tage tiltakke med vegetabilsk Fode; en saadan »gammel
Landkonge« blev i 1875 fældet af Théel ved Dicksons Havn.
Som en Følge af den heldige Jagt levede vi i disse
Dage meget højt, vort Bord bugnede af Rensdyrssteg,
Bjørnesteg o. s. v. Rensdyrskjodet maa steges meget haardt og
smager da som sødt Kalvekjød, men i modsat Fald er det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
