- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
78

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

Det kariske Hav.

Øjeblikket findes, skyldes to Aarsager, nemlig Isen og den
mangelfulde Opmaaling.

Om Vinteren maa hele det kariske Hav, idetmindste til
visse Tider, antages at være bedækket med en
sammenhængende Iisskorpe, dannet paa selve Stedet; i Forsommeren
bryder den op, og i Løbet af August og September smelter
den næsten fuldstændig bort, saaledes at man paa den Tid,
da den nye Iisdannelse begynder, finder den sydlige Deel af
det kariske Hav saagodtsom iisfri. Aarsagerne til dette
Forhold ere to, nemlig Solen og det varme Vand, som deels
fra Petschora gjennem Jugar Schar og den kariske Port, deels
fra de i den sydlige Deel af det kariske Hav udmundende
Floder strømmer’ ud i dette. Herved aabnes Stræderne, og
fra Matotschkin Schar svdefter langs Novaja Semlia’s Østkyst,
langs Flavets sydlige Bred og Jalmals Vestkyst dannes allerede
tidlig en iisfri Rende. Matotschkin Schar, hvorigjennem en
svag Arm af Golfstrømmen flyder ind i det kariske Hav,
bliver i Reglen senere iisfrit end de sydlige Stræder. Solen
og det varme Vand virke nu i Forbindelse med de hyppige
og stærke Taager saa ødelæggende paa den Iismasse, som
altsaa paa dette Tidspunct findes midt i det kariske Hav,
at den paa den Aarstid, hvor Sejladsen egentlig skal finde
Sted, er saa afslidt, porøs og skjør, at Fangstmændenes
Udtryk »raadden Iis« fuldstændig passer paa den. I de fleste
Aar vil den endelig fuldstændig forsvinde.

Langs Novaja Zemlia’s Østkyst løber en kold Strøm sydi,
medførende Iismasser fra det egentlige Polarhav, men sydfor
Matotschkin Schar maa man ikke tillægge denne Strøm nogen
videre Betydning, da den her hovedsagelig optræder som
Undervandsstrøm; i det uheldige Iisaar 1876 sejlede
Nordenskiöld, som tidligere nævnt, fra Matotschkin Schar langs
Novaja Zemlia’s Østkyst sydpaa i en fuldstændig iisfri Rende
med forholdsviis varmt Vand i Overfladen, medens den
ovennævnte paa Stedet dannede Iis i Midten af det kariske Hav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free