Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Cap Tscheljuskin.
Jeg har omtalt denne Expedition saa udførlig, deels
fordi den viser, hvilke utrolige Lidelser og Savn de Rejsende
i disse Egne tidligere have været udsatte for, deels fordi
disse Rejser og Navnene paa disse Mænd ere saa lidet
kjendte, uagtet de Resultater, de med deres ringe Midler
under utrolige Besværligheder og med en beundringsværdig
Ihærdighed have vundet, ere af en nok saa stor Betydning
som adskillige andre, der i vore Dage omtales i enhver Skole.
Som jeg allerede har nævnet, syntes Forholdene omkring
Actiniahavnen allerede den 17de August at ville forandre sig,
og Søndagen den 18de August lettede vi derfor Anker og
stode ud mellem Tajmyrøen og en lille vestenfor liggende 0,
hvor der nu var fuldstændig iisfrit. Vejret var noget klarere
og Stemningen ombord som en Følge deraf mere oplivet; vi
vare nu knap 30 danske Miil fra Tscheljuskin. Ganske
særligt Indtryk gjorde den Dag vor Gudstjeneste, til hvilken vi
Alle for første Gang vare samlede efter vor Indtrædelse
i de arktiske Regioner.
Paa en Kimen af Skibsklokken mødte Alle agterude;
Mandskabet stillede sig i en Klynge, og foran denne stod
Matrosen Lundgren. Efterat Alle havde sunget et
Psalme-vers, fremsagde Lundgren den i de svenske Orlogsskibe
reglementerede Bøn, og, efterat endnu et Psalmevers var afsunget,
gjentoge Alle med blottede Hoveder efter Chefen Ordene: > Gud
bevare Kongen og Fædrelandet!«
Hvor tarvelig end denne Gudstjeneste var, saa gjorde
den dog et dybt Indtryk. Der stode 30 Mænd med blottede
Hoveder og foldede Hænder, bedende til deres Gud,
overladte til sig selv midt i Isens kolde, øde Rige, fjernt fra
Slægt og Venner, stævnende maaskee mod talløse, ukjendte
Farer. Ingen vidste, om vi ikke næste Øjeblik vare
indesluttede i Isen og Skibet, vort Hjem, vort eneste
Tilflugtssted, en Bold for dens Luner. Inden 24 Timer maatte det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
