- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
125

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ir-Kajpij.

125

SV. skraaner jævnt ned cg ved en lav, smal Landtunge staaer
i Forbindelse med det faste Land. Mod Øst er Bugten
lukket af det ligeledes langt udskydende Forbjerg Ammon, der
dog kun er 200 Fod højt. Under vort 6 Dage lange Ophold
her lukkedes den vestlige Aabning, hvorigjennem vi vare
komne ind, fuldstændig af Isen, medens en smal Rende holdt
sig aaben udenfor Ammon. Gjennem denne sendtes
Dampbarkassen hver Morgen for at undersøge Forholdene længere
østerpaa, men hver Dag vendte den tilbage med den
Melding, at et tæt Iisbaand spærrede Vejen en dansk Miil fra
Ammon.

Imidlertid benyttedes Tiden saa godt som muligt, og der
var virkelig Nok at gjøre, thi for det Første havde vi jo
dengang kun været meget lidt sammen med Tschuktscherne,
hvis Liv og Sæder frembode en rig Mark for Undersøgelser,
og dernæst er Ir-Kajpij et Sted af historisk Betydning med
mange Minder om Kystens tidligere Beboere.

Tschuktscherne ere nemlig ikke de oprindelige Beboere
af denne Kyst; ved store Omvæltninger i det indre Asien
bleve de drevne mod Nord og fortrængte tilsidst saagodtsom
hele den oprindelige Befolkning; denne, der kaldte sig
On-kilon, Søfolket, beboede oprindelig hele Kysten fra Cap
Sche-lagskoj til Anadyr, medens de nu kun skulle findes paa nogle
faa Steder mellem Østcap og Anadyr; om deres Fordrivelse
fra Resten af Kyststrækningen fortæller Wrangel Følgende:
I Begyndelsen af det 16de Aarhundrede havde Kræchoj, en
af Onkilon’s mest fremragende Høvdinger dræbt en
Tschuktsch-Errim (Høvding) og forfulgtes ivrig af den Dræbtes Søn Efter
nogen Tids Omflakken troede Kræchoj at have fundet et
sikkert Tilflugtssted paa Ir-Kajpij’s Klippe, som han
befæstede. Paa den store, mod Syd vendende Skraaning sees
endnu de halvt underjordiske Hytter og paa det smalle Næs
Kræchoj’s Forskandsninger. Men den unge Tschuktsch-Errim

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free