- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
142

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 42

Pyntesyge.

den Maade, hvorpaa de forskjellige Farver ere stillede sammen
i de store Pelse, udvise de en ikke ringe Smag.

Dette gjælder dog kun, saalænge de holde sig til deres
egne Klæder, eller ialfald ikke i al for høj Grad bestræbe
sig for at efterligne Europæere. Som de fleste vilde
Folkeslag ere de meget pyntesyge, og herved viser deres Smag
sig ikke altid paa den fordeelagtigste Maade. Kvinderne
bære alle Perlekrandse i Ørene, om Halsen og Armene og i
Haarfletningerne, og dette klæder dem meget godt, men
undertiden anvende ogsaa Mændene de samme Prydelser.

Tscheporin, der hver Dag viste sig paa »Vega« i en
højrod Uldskjorte, som han havde faaet af Nordenskiöld, saae
saaledes i denne Dragt alt andet end godt ud, medens han
i sine egne Klæder var en efter Omstændighederne smuk
Mand. Men endnu værre blev det, da han af os fik to
Uhr-kjeder af fransk Guld; strax anbragte han en i hvert Øre og
lod dem falde ned over Skuldrene; da vi fæstede en
gjennem-boret Sølvmønt i den ene Ende af hver af dem, kjendte
hans Glæde ingen Grændser; stadig gik han og skelede ned
til dem og følte sig sikkert betydelig hævet over sine
Landsmænd.

Da vi en Dag viste ham et Spejl og lod ham see sit
eget Billede, var han meget tilfreds, og det var ham næsten
umuligt at løsrive sig fra det behagelige Syn, han havde for
Øje; han skar alle mulige Ansigter og var meget forbauset
og henrykt, da han saae, at Spejlet troligen gjengav dem alle.

Paa den omtalte Aften bar han til stor Fordeel for sit
Ydre kun indenlandsk Dragt. Da Baaden var klar, gik vi ned
til den, jeg satte mig midt i den, og Tscheporin tog selv
Styreaaren, medens en halv Snees andre Tschuktscher
for-deelte sig langs Relingen paa begge Sider, og ved Hjælp
af de korte og letbehandelige Pagajaarer naaede vi snart
»Vega«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free