- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
171

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IJO Tschuktschernes Udholdenhed.

Klokken var bleven 9’/2 om Formiddagen den 10de
Oc-tober, inden vi kom afsted, og vore Slæder vare nu saa
tunge, at Førerne maatte give Afkald paa at kjøre, men
næsten hele Resten af Vejen løbe ved Siden af Hundene.
Disse, der ved Hvilen havde faaet friske Kræfter, løb meget
hurtigere end den foregaaende Dag, og snart tabte vi
Rensdyr-tschuktschernes Telte af Sigte og kom ind i en stor Kløft.
Efter en god Times Kjørsel kom vi over en Bæk, ved hvilken
Lejlighed den længste af Slæderne benyttedes som Bro, og
vi stege nu op ad en jævn Skraaning, fra hvis Top vi
fortsatte vor Vej mod Nordvest over et Bakkedrag paa den
sydlige Bred af en større Flod.

Ved Middagstid gjorde vi Holdt, og, medens vi med
glubende Appetit fortærede vor Rensdyrstunge, overraskede
vore Førere os med den ubehagelige Nyhed, at det først
var næste Dag ved Middagstid, at vi kunde naae Skibet.
Derved var imidlertid Intet at gjøre, vi bade dem biot om
at skynde sig saameget som muligt, og de trøstede os med,
at vi snart skulde komme til de store Søer, paa hvilke
Farten vilde gaae hurtigere.

Imidlertid kjørte vi i flere Timer uden at kunne see
Andet end den endeløse eensformige Tundra, og forst Kl. 51 2
om Eftermiddagen fik vi fra en Bakke Søernes store, hvide,
iisdækkede Flade i Sigte; nu gik det i en Fart nedad
Skraa-ningen og over nogle tilfrosne Moser og Floder, der faldt ud
i den nærmeste Sø. Senere kom vi til en Flod, der vei
omtrent var iooAlen bred, og som sædvanlig, naar vi kjørte
paa Iis, sade vi alle paa Slæderne.

Næppe var min Slæde, som var forrest, kommen 20 Alen
ud fra Bredden, før Isen pludselig brast, og baade Hejlægum
og jeg bleve kastede i Vandet. Jeg saae ikke, hvorledes
han kom op, men jeg selv gik paa Bunden i Vand til lidt
over Livet hen til Randen af Hullet, som vi havde lavet;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free