- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
173

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schamaner.

173

denne usle Hytte mig imidlertid at være et Paradis, saa jeg
forsonede mig snart med dens Udseende, men endnu en
ubehagelig Overraskelse ventede os. Istedenfor at man, som
den foregaaende Aften, kom ud og modtog os, viste Ingen
sig her, og paa Hejlægums Raab svarede Hyttens Beboere
kun med en Brummen.

Tilsidst gik Hejlægum uden videre ind, bød os følge
efter og tændte derpaa Ild. Selv i denne lille Hytte havde
man et Sovekammer af den sædvanlige Slags, og deraf krøb
Beboerne nu ud. Først kom en gammel Mand med et
langt Hageskjæg, dernæst en midaldrende Mand og endelig en
gammel blind Kvinde.

Hejlægum sagde, at vi skulde gjøre, hvad vi vilde, uden
at bryde os om Hyttens Beboere, der slet ikke lode til at
lægge Mærke til os. Med Hovedet støttet paa de lange,
uhyggelig magre Arme stirrede de stivt fremfor sig, uden
egentlig at see paa nogen Ting. Som villieløse Væsener lode
de sig flytte om med, naar de sade ivejen for Viraldi, der
kogte Fisk. Den gamle Mand satte sig sammenkrøbet med
Knæene trukne op under Hagen, fortsættende sine Grublerier,
medens den yngre lagde sig paa Ryggen og stirrede op i
Taget.

Disse urørlige Skikkelser, de dybtliggende Øjne, hvis
Udtryk næsten kunde bringe En til at tvivle paa, at der var
Liv i deres Ejer, den gamle Mands lange Bukkeskjæg, der
bragte Mephistophiles’s Billede til at træde klart frem for
mig, den Taushed, som de iagttoge, og som kun sjeldent
afbrødes af enkelte Eenstavelsesord eller en dump Brummen
som Svar paa vore Føreres Tiltale, det usle, forsømte, eensomt
liggende Telt, hvori de boede, Alt gjorde Indtryk af noget.
Uhyggeligt, Unaturligt og Hemmelighedsfuldt. Man saae
tydelig, at de for Øjeblikket levede i en anden Verden,
hvorfra Intet kunde bringe dem tilbage til den ydre; de toge
vei imod, hvad vi bøde dem for at stemme dem lidt venligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free