Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Tschuktschernes Hunde.
Tschuktschernes Hunde ligne, som allerede omtalt, meget
Ulve og ere af den Race, som i Almindelighed kaldes
Eskimohunde; de ere uforsonlige Fjender af Bjørne, Ulve o. s. v.
og ere derfor en udmærket Vagt for Tschuktscher, som boe
eensomt. Mod Fremmede ere de ogsaa fjendtligsindede, men
i Reglen gjør deres Skyhed dem mindre farlige.
Kun sjeldent seer man en smuk Hund; den tykke Pels,
der sidder i vild Uorden, og hvis Farve som oftest er smudsig
gul, undertiden rødlig, er i Reglen alt Andet end smuk; dog
findes der enkelte sorte, glathaarede Hunde, der see ganske
godt ud trods den lange, spidst udlobende Snude og de spidse
opretstaaende Øren. Deres Størrelse er meget afvexlende;
Wrangel siger, at en god Slædehund bør være 5L/2 Ovarteer
høj og 6 Qvarteer lang, men kun faa blandt Tschuktschernes
Hunde naae denne Størrelse.
Deres Gjoen ligne meget Ulvehyl og udstødes i de
forskjelligste Tonarter. Undertiden holde de en ligefrem
Concert, især ligefør de skulle kjøre, medens de staae forspændte
og vente paa at sætte sig i Bevægelse. Man kan tydelig
skjelne forskjellige Tonarter ligefra den højeste Discant til
den dybeste Bas, ingen Mellemstemme mangler; begynder
et Spand paa en saadan Concert, da stemme alle
tilstedeværende Hunde i med, og stundom havde vi saadanne Chor
paa henved 100 Stemmer omkring Skibet, hvilket var alt
Andet end behageligt.
Til forskjellige Tider udbryde smitsomme Sygdomme
blandt Hundene, og mange Folk miste derved al deres
Velstand. Wrangel fortæller en næsten rorende Historie om en
ulykkelig Jukagirfamilie, der under en saadan Epidemi med
Fortvivlelse saae den ene af sine Hunde døe efter den anden;
tilsidst havde den kun to Hvalpe tilbage, og for at bevare
dem, tog Jukagirkvinden sine Børn fra Brystet og lod
Hvalpene die. De bleve ogsaa reddede, og Familien lønnedes ved
at see dem blive Stamfædre til en ny og kraftig Race.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
