Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Vagterne i Observatoriet. l g I
og ved Observatoriet, for at man kunde komme frem; snart
maatte Iispillerne skaffes frem for Dagens Lvs, saa at
Ledningen til Observatoriet ikke heelt forsvandt; megen Tid
medgik til at hente 34 Tons Sand ombord til Ballast, thi,
da Jordbunden ved Frosten var gjort steenhaard, var Arbejdet
selvfølgelig langvarigt; endelig var der naturligviis en heel
Deel Skibsarbejde, Reengjoring, Pudsning o. s. v. Vagten
ombord i Skibet besørgedes udelukkende af Mandskabet,
hvoraf En ad Gangen havde Vagt i to Timer, og desuden
ledsagedes Observatoren ofte af en Mand.
Naar jeg ovenfor kaldte Vagterne i Observatoriet for
alt andet end behagelige, da er dette ikke uden Grund.
I Reglen observeredes nemlig kun hver Time, og i
Mellemtiden var der saaledes ingen ligefrem Tjeneste at gjøre; dog
var Afstanden til Skibet saa stor, at der ikke kunde være
Tale om at gaae ombord og bestille noget, og i denne
Retning troer jeg nok, at vi have været uheldigere stillet end
alle Andre, da i Reglen Observatorierne have været nær ved
Skibet, medens vort laa i en Fjerdingvejs Afstand. Kystens
Beskaffenhed tillod ikke Skibet at ligge længere inde, og det
kunde ikke gaae an at bygge Observatoriet paa Isen; thi,
selv om det laa paa et grundstødt Iisstykke, kunde man
dog aldrig have været sikkret imod en Bevægelse, og, hvor
ubetydelig denne end kunde være, vilde den have gjort de
magnetiske Observationer ubrugelige. De meteorologiske
Iagttagelser gjordes af samme Observator.
Vagtens Lbehageligheder begyndte strax, naar man
forlod Skibet. I de mørke Vinternætter drog man afsted langs
Linen, der var det Eneste, man kunde see, saasnart Sneen føg
lidt; og man kunde ikke engang see, om man gik op eller
ned ad Bakke, saa at man ofte faldt over Sneedriver eller
opstaaende Iisstykker, især paa de Steder, hvor Vejen
gjennemskar de to Torosbælter. Var det tillige koldt, maatte
Baschlikken drages tættere sammen 0111 Hovedet, og man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
