Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutningen af Vinteren. 280
Januar Maaned svandt hen uden Afbrydelse i
Eensformig-heden, undtagen at det ene Tschuktschtelt efter det andet
flyttedes bort fra Pitlekaj østerpaa, de fleste til Naiskaj, hvor
der var rigelig Fiskefangst i de store Laguner. Dette
berøvede os imidlertid ikke stadige og talrige Besøg af
Tschuktscher, hvoraf Skibet hver Dag var fuldt. Vi brugte naturligviis
enhver Lejlighed til at gjøre os bekjendte med deres Leveviis;
men det var dog særlig Nordqvist, hvem dette Arbejde
paa-laa, og han samlede bl. a. et Ordforraad paa omtrent iooo
Ord. Expeditionen hjembragte desuden en ret anseelig
ethno-graphisk Samling.
Ved Februar Maaneds Begyndelse var det sidste Telt i
Pitlekaj borte, og vort Observatorium stod nu eensomt midt
paa Stranden; da imidlertid Dagen var bleven betydelig
længere, begyndte Udflugterne til de nærmeste Byer at blive
jævnligere. Solen stod op kort efter Kl. 9, saa at vi en
Ugestid ind i Februar begyndte at spise Frokost ved Dagens
Lys, og Lamperne i Messen bleve, for at spare paa
Steenolien, først tændte Kl. 5 om Eftermiddagen. Den 8de Februar
havde vi for første Gang den Glæde at see aabent Vand i
2 danske Miles Afstand, Noget, som senere gjentog sig,
saasnart vi havde et Par Dages sydlig Vind. Tschuktscherne
kjørte strax ud til Iiskanten, og nogle af dem fangede et
Par Sæler. Paa Tilbagevejen gjorde de altid en stor Omvej
uden om Vega, af Frygt for, at vi skulde opdage deres
Fangst og maaskee concurrere med dem, Noget, som vi dog
af billige Hensyn afholdt os fra; det lykkedes ogsaa en
Mand fra Jinredlin at dræbe en Bjørn. De nærmest
paafølgende Dage efter en heldig Fangst vare Besøgene ombord
i Vega meget færre; men knap var Fangsten fortæret, før de
atter indfandt sig, og det stadige Raab: »Oinga murgin
kaukau!« (jeg har ingen Mad) lød i vore Øren fra Morgen
til Aften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
