- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
204

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204

Juleaften i Isen.

sin Landsmand, den lille Johnsen, der udmærket har udført
det specielle Hverv, at leve sig sammen med Tschuktscherne,
som Professor Nordenskiöld gav ham efter Ankomsten til
Vinterqvarteret; mange vigtige Oplysninger om det ubekjendte
Folk har han leveret. Men, medens Alle lystige og glade
gaae omkring mellem hinanden, savne vi to, nemlig
Hovmesteren Levin og den gamle Kok Asplund; de have
haardnakket negtet at forlade deres Gryder, saa vilde jo hele
Festen gaa istykker:

»Uden Mad og Drikke
Duer Helten ikke«

er deres Valgsprog, og Intet har kunnet rokke dem i deres
Beslutning. Den 52aarige Asplund er i det Hele taget original,
som en gammel Kok bør være. Det var under hele Vinteren
umuligt at faae den aldrende Mand til at tage et Par
Under-beenklæder paa, naar han foretog de Spadseretoure, som hans
Foresatte bød ham som nødvendige for hans Sundhed, ja det
var kun med Nød og næppe, at han blev forhindret i at gaae
med bare Fødder i sine smaa Skoe. Der var noget hyggeligt
ved at komme ned til Asplund, der altid gik og syslede ved
sine Gryder med et stille Smiil paa det godmodige Ansigt.
Levin, Mønsteret for alle Hovmestre, blev som sagt paa denne
Aften ogsaa ude i sit Stirrids, sørgende for vor Souper.

Efterat vi havde aflagt dem et Besøg og gjort endnu et
forgjæves Forsøg paa at faae dem ind til Juledandsen,
begyndte denne. Sluttende en stor Kreds rundt hele
Mellemdækket, dandsede vi Haand i Haand rundt, syngende af
fuld Hals:

»Og nu ha’e vi Jul igjen,
Og nu ha’e vi Jul igjen,
Og Julen varer vei til Paaske.«

Efter at vi endnu paa Capitain Palanders Opfordring
havde tømt et Bæger sammen for »fraværende Venner«, som
vi Alle særlig denne Aften vare stemte til at mindes, trak

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free