Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 IO
Snee- og Iismaaling.
Vinde vare de varmeste, er naturligt, da de mere eller mindre
stryge over iisfrit Hav, og da Kuro Sivo sikkerlig gjor sin
Indflydelse gjældende gjennem de sidstnævnte. At
Temperaturen synker ved Vindstille, er en gammel Kjendsgjerning.
De nordvestlige Vinde vare om Vinteren de jævnligste,
og uden nogle Dages sydlig Vind, som næsten indtraf hver
Maaned, vilde vore Middeltemperaturer have været io° koldere
i Vintermaanederne. Undertiden havde vi i 10—12 Dage i
Træk en daglig Middeltemperatur, der varierede mellem 30°
og -f- 40°; men derpaa kunde en Dags sydlig Vind hæve
Kvægsølvet til Nulpunctet, hvor det dog aldrig blev mere end nogle
Timer for dernæst atter at falde betydelig. Uagtet August
og September Temperaturer ikke ere observerede paa samme
Sted som de andre, er der Grund til at formode, at man
faaer Aarets Middeltemperatur for Vinterqvarteret rigtig paa
nærmeste Grad ved at anvende dem. Middeltemperaturen for
Aaret bliver da 110 C. og Middelbarometerstanden 757mm,7.
Sneemængden er meget vanskelig at maale, deels fordi
en Sneemaaler ofte vil optage en Deel Snee, som hvirvler op
fra Isen eller Jorden, deels fordi dens Indhold ved
Temperaturforandringer pakker sig sammen i forskjellig Grad. Vi
have vei søgt at komme til et Resultat i denne Retning ved
at maale Sneemassen i Udkigstønden, der om Vinteren stod
mere end 70 Fod over Isen, men det har ikke givet noget
tilfredsstillende Resultat. Sneesmeltningen i Foraaret forsøgte
jeg derimod at følge ved at maale Dybden til forskjellige
Tider paa 12 forskjellige Steder, deels paa Isen, deels paa
Land, som bleve afmærkede paa en hensigtsmæssig Maade.
Det er en Selvfølge, at jeg ved Valget af Stationerne undgik
saavel store Sneedriver som Steder, der var ualmindelig
blottede for Snee. Resultatet findes i Tabel 3. Naturligviis
maa dette ikke forstaaes saaledes, at al Snee var forsvunden
ved Midsommer; maaskee har Sneelaget i Medium været
tykkere end paa de udvalgte Stationer; men Tabellen viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
