- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
226

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

Udflugt til Idlidlja.

skære de Traaden over og udlægge denne Lokkemad, som
Ulven begjærlig sluger, da der over Iislaget er smurt noget
Fedt. Idet Ulven sluger Ringen, tøer imidlertid Iisskorpen
op, Fiskebenet retter sig ud og dræber Dyret. Efter
Tschuk-tschernes Forsikkring til Wrangel slaaer dette Middel sjeldent
fejl. Vi saae dem aldrig anvende det. Derimod saae vi ofte
deres Fælder for Ræve og mindre Dyr; de ere byggede af
Snee efter samme Princip som vore Musefælder. For
Smaa-fugle opstille de Snarer af ganske tyndt Fiskebeen; naar
Fuglen vil tage Lokkemaden, trækker et Løbeøje sig
sammen om Halsen paa den.

Efterat have kjørt en halv Timestid paa Isen, kom vi
ind paa Kysten, hvor vi mødte en Tschuktsch fra Koliutschin,
som med sit Telt og alt sit Bohave læsset paa to Slæder
Hyttede til Najskaj, da der denne Vinter ingen Fangst var
vesterpaa. Da vi kom, var han just ved at smøre sine
Slædemeder; disse ere sædvanligviis klædte med Hvalbeen, og
saavel ved Rejsens Begyndelse som under ethvert Ophold
oversmøres disse med Vand, som Tschuktscherne medføre i en
paa deres Bryst under Pelsene hængende Blære; dette lade
de fryse paa Mederne, der da glide udmærket paa Sneen.
Medens Raatschitlen foretog den samme Operation med vor
Slæde, steg jeg op paa en af de Klitter, som med korte
Mellemrum ligge paa Stranden.

Solen var just ved at gaae ned og farvede de sneeklædte
Bjerge inde i Landet rosenrøde; ude over Havet afspejledes
Isen højt oppe i Luften i de mest phantastiske Former,
medens en mørk Stribe paa nogle Steder betegnede en aaben
Rende; mod Nordvest hævedes Koliutschin Øen højt oppe i
Luften, medens »Vega« viste sig med Mastetoppen nedad.
Det var næsten Stille, saa at det tiltrods for de 15 Graders
Kulde forekom mig at være meget varmt; men det var heller
ikke længe siden, at Sneestormen havde raset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free