- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
234

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

Udflugt til Idlidlja.

fortalte mig. Han sagde, at Ligene altid bleve lagte paa
Marken, selv om Sommeren, hvor det dog vilde være muligt
at grave en Grav; han fortalte dernæst om sit Barns gode
Udstyrelse, da det blev udlagt, og, skjondt Barnet havde
været lille, da det døde, fremhævede han stærkt, at det
havde faaet en Pibe og »maingin tobak« med sig, og der
er saaledes ingen Tvivl om, at han troede paa et Liv efter
dette; ja, man maatte endogsaa troe, at Barnet efter hans
Mening voxede videre i den anden Verden, thi som Børn
eje Tschuktscherne ikke deres egen Pibe, men maae nøjes
med at suge lidt af Faderens. Uagtet han aabenbart var
stolt af at fortælle om alt det Gode, han havde givet sit
Barn med, var han dog stærkt bevæget, især da han beskrev
mig, hvorledes Barnet havde lidt, før det døde; saavidt jeg
kunde forstaae, var det dod af en Brystsygdom.

Vi have adskillige Gange seet Tschuktschernes
Begravelsespladser.

En Dag spadserede nogle af os paa Højderne en halv
Miils Vej indenfor Pitlekaj. Paa Toppen af en lille Høj saae
jeg nogle Rensdyrstakker stikke op af Sneen og vilde just til
at tage dem for at glæde Almqvist med de prægtige
Lavarter, hvormed de vare prydede, da jeg blev forhindret deri
af Tschuktscherne, som fulgte med; de viste største
Ærbødighed for den lille Hob Knokler og Takker og betydede os,
at det var noget Helligt, som der ikke maatte røres ved, og
det viste sig senere, da Sneen bortsmeltede, at være et
Gravsted. Saadanne Offerpladser findes overalt i stor Mængde,
snart seer man en Krands af Hvalroskranier, snart en Mængde
Rensdyrstakker, snart Bjørneskaller; her have vi sjeldnere
iagttaget disse sidste end f. Ex. ved Irr-Kajpij, men under hele
vort Ophold dræbte Tschuktscherne i vor Omegn ogsaa
kun 3 ä 4 Bjørne. Uden at udtale nogen bestemt
Paastand, anfører jeg som en Formodning, at Tschuktscherne
ved Fangsten af de ovennævnte Dyr, som ere nødvendige for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free