Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Port Clarence.
251
Mændene her Skjæg, og istedenfor Haartotten, som
Tschuktscherne havde i Hvirvelen, havde disse oftest en Fletning.
Hvad man aldrig saae blandt Tschuktscherne, var Mændenes
gjennemborede Underlæber, hvori Eskimoerne bare
Steeneller Beenknapper. Forresten ere de gjennemgaaende mindre
og spinklere byggede end Tschuktscherne, men gjøre
Indtryk af at være livligere, hvilket maaskee var den Forskjel,
der i første Øjeblik mest faldt i Øjnene paa os, som kom
ligefra de dorske Tschuktscher.
En stor Forskjel laa ogsaa i Dragten; Mændene bare
Pelse af Murmeldyrsskind, enkelte af Fugleskind, men
forresten meget nær af samme Form som Tschuktschernes,
medens Kvindernes Dragt, der var af samme Skind som
Mændenes, var mere forskjellig i Formen, idet de bare den
fra Grønland saa bekjendte Dragt, snevre Beenklæder og en
paa Siderne indtil Hoften opskaaren Pels, der paa Ryggen
og i Halsen var saa vid, at et Barn kunde sidde i den.
Haaret have de derimod ligesom Tschuktscherne skilt i
Midten med to Fletninger ned ad Ryggen.
Mærkeligt nok sætte de ikke Priis paa Rensdyrsskind;
der findes vei vilde Rensdyr, men ingen tamme, og kun
sjeldent saae vi et Rensdyrsskind anvendt i Teltene. En
prægtig Rensdyrspels som Nordenskiöld bod dem i Bytte for
en Kvindepels, som de falbød, vilde de slet ikke tage imod.
Hvad der ogsaa strax faldt os i Øjnene, maaskee mest
fordi vi vare tilbøjelige til anstille Sammenligning med
Tschuktscherne, var deres Reenlighed; Eskimoerne selv saae altid
rene og nette ud, og det Samme var Tilfældet med deres
Telte, som vi flere Gange besøgte. De to ovennævnte
Landsbyer-vare for Øjeblikket temmelig folkerige, men dette er
kun Tilfældet om Sommeren, da Eskimoerne fra Omegnen
drage hertil for at fange Lax i Kouirak Floden, der falder
ud i Grantley Harbour. De fleste boede om Vinteren ved
Kysten mellem Cap York og Norton Sound, hvorfra, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
