Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEXTENDE CAPITEL
Beringsøen. — Berings sidste Rejse. — Fangst. — Rejse over Øen. —
Rejse til Japan.
iVomandowskoj Gruppen bestaaer af Kobber- og Berings-Øen.
Kobberøen, der ligger østligst, adskilt fra Beringsøen ved
en 12 ä 15 eng. Miil bred Havarm, er en ca. 50 eng. Miil
lang smal 0, hvis Længderetning er Nordvest-Sydost.
Beringsøen har Form af en spidsvinklet Trekant, hvis
største Længde, 96 eng. Miil, ogsaa ligger i Nordvest-Sydost.
Den korteste Side i Trekanten gaaer fra Øens nordligste
Punct, Cap Sewernoi, til dens vestligste Punct, medens den
spidseste Vinkel ligger ved Øens sydostligste Punct. Øens
største Brede er ved Cap Sewernoi, hvis Afstand fra den mod
Sydvest vendende Kyst er 12 eng. Miil.
Begge Øerne ere bjergrige, Beringsøen indtil 2200 Fod
høj, Kobberøen lidt lavere. Perpendiculairt paa Længdeaxen
gaaer en Mængde Tværdale. Kysterne ere paa de fleste
Steder utilgængelige paa Grund af den Mængde Skjær, som
strække sig langt ud fra dem. Dog findes der paa begge
Øerne en Havn, i hvilken dog for Kobberøens Vedkommende
kun Baade kunne gaae ind. Paa Beringsøen findes derimod
en forholdsviis god Havn, som jeg senere skal omtale.
Øerne bleve i 1741 opdagede af Bering paa hans sidste,
ulykkelige Rejse. Efter Opdagelsen af Strædet mellem Amerika
og Asien erklærede saavel Bering som Lieutenanterne Spang-
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
