- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
263

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2ÖO Berings sidste Rejse.



deres Ankerplads faldt en lille Flod ud 1 Havet, og her
besluttede man at opslaae Vinterqvarteret. Dette var imidlertid
lettere sagt end gjort, thi man havde intet Bygningsmateriale;
intet Træ, end ikke en Busk saaes paa det sneedækte Land,
kun hist og her ståk en Driwedsstok op af Sneen; men
Nøden gjør opfindsom, og man fandt snart et Middel til at
beskytte sig mod Vinterens Kulde. Langs Flodens Bredder
fandtes en Mængde smaa Sandhøje, og Dalene eller rettere
Gravene mellem disse overdækkede man med Sejl og fik
saaledes en heel Deel smaa Hytter, som opvarmedes med
Drivved og senere ved Spæklamper. Allerede den 19de
November begyndte man at flytte de Syge iland, men mange
af disse døde ved pludselig at blive flyttede op i den friske,
kolde Luft. Den 20de November bragtes Bering iland,
men han blev Dag for Dag svagere og døde endelig den
19de December. Før sin Død var han næsten begravet af
Sandet, som føg ned fra Gravens Sider, og som han ikke
vilde tillade, at man borttog, da han syntes, at det varmede
ham; da han var død, maatte man ligefrem grave Liget ud.
Det blev begravet tæt ved Vinterqvarteret, der laa paa den
mod Nordost vendende Side af Øen, ca. 30 engelske Miil fra
Cap Manati (Øens Sydostspids). I Petropawlowsk er der
senere oprejst et Monument for ham, og ved Expeditionens
Hjemkomst opkaldte den russiske Regjering Øen, hvorpaa
hans jordiske Levninger hvile, efter ham.

Natten efter den 20de December, ramtes Expeditionen
af en ny Ulykke, idet Skibet i en heftig Storm dreves paa
Land, ved hvilken Lejlighed man mistede en heel Deel
Proviant, navnlig Meel. Imidlertid gav Jagten godt Udbytte,
isærdeleshed dræbtes en Mængde Fiskeoddere. En død Hval
strandede ikke langt fra Vinterqvarteret og leverede i lang
Tid saavel Brændsel som Føde, hvorfor den ogsaa af
Mandskabet kaldtes »Proviantdepotet«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free