- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
284

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284 Ikaho.

Ikomayama, ved hvis Fod den smukke Ikaho Hadona (Sø)
ligger omgiven paa alle Sider af høje Bjerge. Bjergsiden er
saa stejl, at Gaderne ere Trapper, og fra det ene Huus havde
man en fri Udsigt over det foranliggende Tag. Af de talrige
Hoteller laae de smukkeste og bedste højest oppe ad
Skraaninger og Udsigten fra dem var henrivende. I de lavere
liggende Dele af Byen ligge Badehusene; i Reglen indeholder
hvert Huus et stort Bassin, hvorigjennem den varme Kilde
ledes, saa at Vandet stadig fornyes. Ud til Gaden ere disse
Huse i Reglen aabne, og hele Dagen igjennem seer man
Bassinerne fulde af Badegjæster, alle Aldere og begge Kjøn
mellem hverandre. Hovedmassen af Patienterne ere Kvinder.
En særegen Næringsgreen drives i Ikaho af Blinde, der fra
alle Kanter i store Masser strømme hertil for at ernære sig
ved at give Massage. Overalt paa Gaderne hører man en
Piben og Fløjten; det er de Blinde, der paa denne Maade
klare Vejen for sig, medens de, forsigtig følende sig for med
en Stok, med beundringsværdig Sikkerhed gaae ned ad de
stejle Trapper og kun sjelden tage fejl, naar de dreje om ad
en Sidegade.

Som ovenfor nævnt, forlod Hr. de Bavier os her for at
vende tilbage til Yokohama. Eftermiddagen benyttedes til
en Udflugt tilfods for at samle Alger i den varme Kilde,
Molusker og Mosser paa Bjergskraaningen.

Ikaho ligger 2300 Fod over Havet og var den sidste
Jin-riki-scha Station paa vor Vej; da vi den næste Morgen (den
30 September) brød op Klokken lidt før syv, maatte vi gaae
i Bærestol, medens vor Bagage pakkedes paa Heste. De i
Bjergene brugelige »Kago«’er, eller som de i de nordligere
Dele af Japan kaldes »Kango«’er, ere idetmindste förste Gang,
man benytter sig af dem, temmelig ubehagelige; de bestaae
af en rund Skive af Kurvefletning, der maaler 2 a 3 Fod i
Diameter, fra hvis For- og Bagside 4 Stænger gaae op til
det rectangulaire Tag, der ligeledes er af Kurvefletning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free