- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
288

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288

Sawawatari.

deres Ideer, ug just fordi disse Ideer etc saa vidt forskjellige,
føres Kampen den Dag idag saa voldsomt.

Den nuværende Mikados Ministre, der repræsentere det
moderate Fremskridtsparti, ere saaledes stadig udsatte for
Angreb baade fra den ene og den anden Side; stadig maae
de være forberedte paa Overfald saavel af fanatiske
Tilhængere af de gamle Tilstande som af de Revolutionaire, og
flere af dem ere faldne som Offer, navnlig for de Første.
Ved alle de Fester, som gjordes for Vegafarerne, vare
Ministrene ledsagede af en Escorte, og mærkværdigt var det for
os at see, hvorledes to Værelser i Grand Hotel i Yokohama
vare fyldte af Soldater, fordi to Ministre vare Chevalier van
Stoetwegen’s Gjæster ved den Diner, som han gav kort efter
»Vega«’s Ankomst til Japan.

Paa Grund af den store Mængde Folk kunde vi som sagt
ikke høre, hvad den ovennævnte Oplæser i Sawawatari
prædikede, og vi styrede derfor vore Skridt opad Bjerget, hvor
vi tilbragte en Timestid med Samlinger af forskjellig Art,
navnlig Mosser og Mollusker.

Paa Tilbagevejen gjennem Byen saae vi atter nogle
Mennesker samlede paa en aaben Plads, hvor de betragtede et
Par Brydere. Som vor Tolk forklarede os, vare disse dog
ikke Brydere af Profession, af hvilke der findes en Masse i
Japan, hvor de rejse omkring og give Forestillinger ligesom
Beriderne herhjemme; disse vare unge Folk fra Byen, der
morede sig med den Slags Lege efter Arbejdets Ophør.

Paa Jorden havde de ridset en stor Cirkel, indenfor
hvilken de begge befandt sig, og det gjaldt nu om at sætte
hinanden udenfor denne. Begge Bryderne vare saa godt som
nøgne, kun om Livet havde de et smalt Bælte. De indledede
Kampen med en længere Passiar, som de førte siddende paa
Hug ligeoverfor hinanden; gnidende Hænderne med Sand for
at kunde tage sikkrere Tag sade de og talte om ligegyldige
Ting, søgende at distrahere hinanden; var da den ene saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free