- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
296

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

Asamayama.

Tre Timer senere vare vi paa Bunden af Dalen, 2000
Fod over Havet, og stege nu atter op, indtil vi henad Middagstid
naaede Landsbyen Karidoschinden, hvor vi spiste vor Frokost.

I selve Dalen vare Skovene ikke videre tætte, men læn
gere oppe mod Asamayama’s Top, der nu til vor store Sorg
begyndte at indhylle sig i Skyer, saae vi vidtstrakte, tætte
Skove, og Producterne fra de laveste af disse saaes udenfor
ethvert Huus, hvor man paa Maatter havde lagt Kastanier ud
i Solen.

Et vigtigt Næringsmiddel i disse Egne er ogsaa
Champignonerne, der findes i store Masser; hele Eftermiddagen
samlede vore Kagobærere disse, og ved vor Ankomst til det
Sted, hvor vi skulde overnatte, havde de saa mange, at de
ikke behøvede mere til deres Aftensmaaltid.

Fra Karidoschinden hævede Terrainet sig ganske
langsomt, og efterhaanden forandrede Vegetationen sin Charakteer.
Allerede 3500 Fod over Havet saae vi det første Birketræ,
og Kastanietræerne begyndte at blive sjeldnere og sjeldnere;
nogle faa hundrede Fod højere oppe begyndte Naaletræerne,
i Begyndelsen blandede med Eg.

Kl. 5 om Eftermiddagen naaede vi det højeste beboede
Sted, Rokuriga Hara, et eenligt Huus, 4300 Fod over Havet,
paa den østlige Side af Bjergets koniske Top.

Hele Huset var et eneste stort Værelse, men den
sædvanlige med Maatter beklædte Forhøjning var ved en i Midten
gaaende Gang deelt i to Dele, af hvilke Nordenskiöld, Tolken
og jeg toge den ene i Besiddelse, medens Værten, Værtinden
og vort Følge lejrede sig omkring det midt i den anden Deel
liggende Ildsted.

Vort Følge var ganske betydeligt, idet det foruden
Tolken og Senkitisan bestod af 10 Kagobærere, 2 Hesteførere
og 2 Vejvisere, som vi i Karidoschinden havde lejet til
Bestigningen af selve Bjergtoppen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free