- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
297

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Asamayama.

297

Værten og Værtinden vare begge gamle Folk, som selv
om Vinteren boede deroppe i de kolde Bjergegne; de
fortalte, at de i den kolde Tid bygge en Slags Hytte af Maatter
indeni Huset, og kun paa denne Maade kunde de udholde
Kulden.

Forresten gave de os, medens Følget blev tracteret med
Saki d: Riisbrændeviin, flere interessante Oplysninger om deres
Nabo, Vulcanen.

For 150 Aar siden havde den sidste store Eruption
fundet Sted, og i 1847 mindedes de, at et stærkt Jordskjælv var
indtruffet, endnu i 1872 havde de i 30 Dage itræk seet Ilden
staae ud af Vulcanen, og, førend Ilden begyndte, havde
Jorden tystet voldsomt. Samtidig med Ilden var en tynd Aske
regn falden. Nu, sagde de, hørte man kun af og til en
underjordisk Torden, og stundom kunde Vinden føre en meget
generende Røg ned ad Bjergsiden.

Den næste Morgen, den 4de October, var Alt til vor
store Sorg indhyllet i en tæt Taage; men Kl. 7 satte vi os
alligevel i Bevægelse, foreløbig i Kago gjennem de vidtstrakte,
men tyndt voxende Naaletræesskove, som strække sig et
Stykke længere op ad Bjergsiden. I disse Skove opstiger
der undertiden af Jorden en stærk Kulsyredamp, som er
meget farlig, da den hverken kan sees eller lugtes; flere
Gange ere Vildsvinejægere dræbte af den, og for Vildtets
Vedkommende hænder dette ofte.

Medens Hestene med vor Bagage sendtes rundt om
Bjerget til vort næste Natteqvarteer Ojivvachi, gik vi i
Kago’erne op til 5000 Fods Højde. Hidtil havde Terrainet kun
hævet sig ganske langsomt, men her var det umuligt at
komme længere i Bærestolene. Vi sagde derfor Farvel til
Bærerne, og ledsagede af Tolken, de to Førere og Senkitisan,
der som en særlig Gunst havde udbedt sig Tilladelse til at
følge os til Toppen, begyndte vi vor Vandring og kom strax
efter ud af Skoven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free