- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
318

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gjennem Indlandshavet.

Isaka Fyrtaarnet, der ved Indlobet til det snevre Schimonoséki
Stræde ligger malerisk paa en stejl, grønklædt Bjergside.
Overalt, hvor Indlandshavet er snevert, saa at man rigtig kan
betragte Stranden, har man et henrivende Syn for Øje. De
mange Smaaøer hæve sig temmelig stejlt op af Havet, men
Skraaningen er overalt saa dyrket, at det Hele gjør
Indtrykket af een stor Have. Byggede ligesom paa Terrasser
ligge smaa Landsbyer ved Strandbredden, og udenfor ligge en
Masse Junker og mindre Fiskerbaade. Af og til borttager
en Dampskibsrøg Noget af det ægte Japanesiske ved dette
Landskab, thi hele Indlandshavet er nu befaret af en Masse
smaa Dampbaade, der ere i uaibrudt Fart mellem de
forskjellige Smaabyer. Stundom møder man ogsaa en
Repræsentant for »Mishu Bishi Mail Steam Ship Company«, der staaer
under Beskyttelse af den japanesiske Regjering og har ca. 50
store Dampskibe, der besørge det Meste af Farten mellem
de større Stæder, ja nu endog har aabnet en Forbindelse
med Shanghai og Hongkong.

Kl. 2 Efterm. ankrede »Vega« udfor Schimonoséki for at
vente paa, at Strømmen skulde skifte, saa at det kunde
passere det snevre, bugtede Stræde. Schimonoséki har en
sorgelig Berømmelse. Allerede 1185 var Strædet Scenen for
en stor Søkamp mellem Mikadoens Parti og en oprørsk
Schogun Yoschitsuné. Denne Sidstes Flaade bestod af 700
Junker mod den unge Mikados 500. Efter en haardnakket Kamp
sejrede Yoschitsuné, og Mikadoen Antoku druknede. Men
Schimonoséki’s egentlige Berømmelse skriver sig fra 1863, da
Daimio’en af Nagato fra dets Forter lod skyde paa
forbi-sejlende europæiske og amerikanske Skibe. Følgen var, at
en combineret engelsk, fransk, hollandsk og amerikansk
Escadre den 5te og 6te September beskod Forterne og bragte
dem til Taushed, og Japan maatte betale en Skadeserstatning
af noget over 3 Millioner Dollars til de 4 Magter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free