- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
319

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Takasaki.

319

Nu ere de sidste Spor af Forterne næsten forsvundne,
og Schimonoséki har et meget fredeligt Udseende. Kl. 7 om
Aftenen lettede »Vega« og stod ud gjennem Strædet. Den
næste Morgen kort for Daggry passeredes Jebosi F}-rtaarn,
der ligger paa en lille Klippeø, og ved Middagstid gik vi
gjennem den snevre Passage mellem Hirado og Ikutski, hvis
grønne Skraaninger hævede sig stejlt ivejret. Sejladsen i det
herlige Solskinsvejr langs Hirado’s Vestkyst var mageløs. Tæt
ved Siden af hinanden skære dybe Bugter omgivne af
maleriske Høje sig ind fra Havet, paa hvis blanke blaa Flade
Masser af smaa Baade vare spredte. Junkerne laae i det
stille Vejr med Sejlene klapprende mod Masterne, medens
Baadene roedes af de nøgne, af Solen brunede Japanesere
under deres sædvanlige monotone Sang. Strax ved Mørkets
Frembrud saae vi Iwo Sima Fvr, som viser Vejen ind til
Nagasaki, og Kl. 9 vare vi tilankers paa Rheden.

Først næste Morgen kunde vi imidlertid nyde det
prægtige Syn, som denne Bugt frembyder. Rundt om Bunden af
Bugten ligger Staden Nagasaki, deelt i tre Dele, sydligst det
nye europæiske Settlement, hvis Huse, der især opad Bjergene
ligge temmelig spredte, titte malerisk frem af de omgivende
prægtige Haver. Nordfor dette ligger Øen Decima, som
Hollænderne i 1637 fik af den japanesiske Regjering, tildeels
som Belønning for Hjælp mod de japanesiske Christne. Dette
var i lang Tid det eneste europæiske Settlement i Japan, og
1 de første Aar maatte de derboende faa Hollændere endda
kun een Gang om Aaret communicere med de hollandske
Colonier i Ostindien. Deels op ad Bjerget bagved Decima,
deels Vest derfor ligger den egentlige japanesiske By. Paa
Vestsiden af Bugten ligger en lille russisk Coloni, dernæst
en prægtig Tørdok, tilhørende den japanesiske Regjering, og
endelig seer man mod Syd, ligesom indfattet i en prægtig
Ramme af de paa begge Sider af Bugten liggende grønklædte
Bjerge, Øen Pappenberg, Japan’s tarpeiske Klippe, hvorfra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free