- Project Runeberg -  Nordenskiölds rejse omkring Asien og Europa /
342

(1881) Author: Andreas Peter Hovgaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Colombo. 438

Fra Wakwella kjører man langs Flodens Bredder gjennem
Sletten, dernæst gjennem Skove af Kokospalmer og
Brod-frugttræer til Caneelplantagen ved Gindura, hvorfra Vejen
gaaer langs Stranden tilbage til Fortet. Denne Vej, der fører
til Colombo, er i hele sin Længde, 70 engelske Miil,
bogstavelig tait en Allee af Palmer, og næppe kan man tænke
sig en smukkere Tour, om den end, trods Vegetationens
Rigdom og Pragt, i Længden bliver noget eensformig og
trættende. Mellem Palmerne findes den rigeste tropiske
Underskov, ofte prydet med store, glimrende Blomster og
saa at sige overspændt med et Net af frodige Slyngplanter.
Spraglede Fugle flyve fra Green til Green, og smaa lysegrønne
Fiirbeen løbe over Vejen eller op ad Træerne, medens den
stygge, men uskadelige Leguan, som man undertiden skulde
troe er halvtam, langsomt kryber bort fra Landevejen for at
lade Vognen passere, hvæsende fra sit Tilholdssted i det
tætte Buskads. Undertiden faaer man i Forbifarten et Glimt
af det indre Land at see, de mægtige Hoje, som danne det
bjergrige Parti omkring Candv, og stundom i Baggrunden
Adams Peaks’s hemmelighedsfulde Top. Saa langt tilbage i
Tiden, som man kjender Ceylons Historie, har dette Bjerg
været Gjenstand for de omboende Folks Overtro. En
Fordybning i Klippen paa dets Top erklæredes af Brahmineme
for et Mærke efter Vischnu’s Fodtrin, af Buddhisterne for
Buddha’s og af Muhamedanerne for Adam’s, hvoraf Bjerget
har faaet sit nuværende Navn. Endnu den Dag idag drage
store Skarer af Pilegrime til det hellige Sted, hvor et Tempel
er oprejst.

Paa venstre Side af Vejen har man den blaa Sø, hvoraf
der nu og da hæver sig en Klippe, over hvilken selv i Stille
det indiske Oceans Dønninger skummende taarne sig i Vejret.
Strandbredden er klædt med Grønt heelt ned til Flodtidens
Omraade, hvor det gule Sand skinner i Solen. Paa enkelte
Steder træder en Klippe heelt ud til Stranden, hvor den lodret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:57:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenskld/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free