- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
4

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 STORFANGEREN OJUVAINATH

med, og man mærkede uvilkaarligt, at ingen af hans Lands-
mænd godvilligt turde gaa ham imod i noget, og hvor han
bød, fulgte øjeblikkelig Handling.

Til mange velhavende Beundrerinders Raseri havde han
giftet sig med en fattig Pige, som selvfølgelig dyrkede ham
som sin Gud; der var noget sydlansk over den underda-
nige Glæde, hvormed hun adlød hans mindste Vink. De
havde en lille Søn og en Datter, som endnu ikke var fyldt
Aar.

Sønnen, den vordende Storfanger, var deres Stolthed;
allerede i hans tredie Aar vilde Faderen lave ham hans før-
ste Kajak.

Ojuvainath var en lykkelig Mand; Hjemmet, Børnene
og Konen tog alle hans Tanker og al den Tid, han ikke
var paa Fangst.

»Du har vist lagt Mærke til, at jeg altid er glad,” sagde
han en Dag til mig, ,,det er deres Skyld der, Smaabørnene
og saa min Kone."

Han nævnte altid Konen efter Børnene.

»For nogle Aar siden var det ikke saadan. Da var Glæ-
den gledet bort mellem Fingrene paa mig, og den var svær
at fange igen. Ser du, lige efter hinanden døde min Få’r
og Mo’r, som jeg altid havde været hos, og som jeg holdt
meget af; og lige efter min første Kone, uden at have givet
mig nogen Søn. Jeg var alene lige med eet, og selv mine
Fangstkammerater saa sjældent noget til mig. Da var alle
mine Tanker sørgelige, det mørknede om mig, og jeg tro-
ede, at jeg var bleven gammel med det samme.

Skulde det engang gaa dig paa samme Maade, saa
skynd dig at fange friske Tanker, saa længe du endnu har
dine friske Kræfter. Man tror, det er umuligt; men det er
bare, fordi man ikke vil tro andet.

Det begreb jeg langt om længe og søgte mig en ny Kone;
og i Sandhed, jeg kom mig, som man kommer sig efter en
en Sygdom. Nu begriber jeg ikke længere min Sorg, ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free