- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
11

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

STORFANGEREN OJUVAINATH te

Øre mod Stenen og hørte det samme som sin Mand. Det
var, ligesom Melodierne drev i Taage et Sted langt borte,
fortalte de.

Og som de lyttede, liggende paa jorden, sprang mellem
Tonerne en enkelt, som blev kraftigere og stærkere end de
andre. Og den voksede, kom dem nærmere og nærmere,
og til sidst forstod de, at den Lyd kom .fra et Menneske,
der sang; men der var mange, der fulgte hans Sang med
Spil. Og de hørte Ord, Sangens Test, og forstod den. Og
Manden, som sang, ligesom sang for de to gamle; for han
blev ved med at gentage samme Sang og samme Ord. Til
sidst lærte gamle Evale den og gav sig til at synge med
— Ord og Melodi.

»Sangen, de lærer os, er deres Gave,” sagde de til hin-
anden, og deres Glæde var stor.

Saa med eet tager Konen sin Mand i Årmen og raaber:
»Se der!" Og de saa begge frem for sig et Land, vidunder-
ligere og frodigere, end de nogen Sinde før havde set. Og
saa drev det — ligesom Sangen — i Taage gennem Luften.

Og de to gamle raabte hinandens Navne af Glæde og
blev ved med at le og at le. Og de vilde gaa henimod det,
men da gled det om bag Fjældene og blev borte; og San-
gen døde bort.

Endnu en Gang sang gamle Evale den nye Sang for sin
Kone; og han sang den med alle Ordene. Saa følte de sig
trætte af alt, hvad de havde hørt og set, og lagde sig til at
sove. Men da de vaagnede næste Morgen, havde de glemt
Sangen begge to, ganske som man om Morgenen kan glem-
me det, man drømte om Natten. Og alt, hvad de huskede,
var, at den var saare dejlig.

Og om de nu virkelig bare havde drømt det hele, —
visselig, da havde jo Mand og Kone drømt den samme
Drøm paa samme Tid, og heller ikke det forstaar vi.”

»Men ogsaa andre Gange har jo gamle Eval og hans
Kone oplevet Ting paa deres Rensjagter, som de aldrig kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free