Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 STORFANGEREN OJUVAINATH
til Klarhed over,” sagde en anden. ,!I kender vel Historien
om den store Sten med Indskriften? En Dag fandt de paa
et Sted, hvor de ofte havde været, en stor Sten, som de
aldrig før havde set. Stenens ene Side var ganske glat og
fuldstændig overskreven med en Mængde Tegn, de ikke
forstod. Stenen var sort og meget fint forarbejdet. Da de
kom hjem, fortalte de om deres Fund, og man medgav dem
næste Aar, da de rejste, Papir og Blyant, for at de kunde
tegne Stenen efter.
Men da de kom til det Sted, hvor den havde ligget,
fandt de den knust i smaa bitte Stumper. Ikke et Bogstav
var at finde igen, alt var tilintetgjort. Man havde vist ikke
villet, at den skulde komme i Menneskeeje.
Og gamle Evale havde sin egen Mening om den Sag.
Han troede, at der derinde levede Væsner, som kun vilde
Grønlænderne godt. Stenen havde sikkert været meget kost-
bar, sagde han; og begyndte man først at finde Kostbar-
heder i Grønland, vilde sikkert fremmede Folk komme til
Landet. Og da vilde det gaa Grønlænderne ilde, og de vilde
maaske snart ikke findes mere. Derfor holdes Kostbarhe-
derne skjulte for Menneskener!" —
»Visselig, saadan er det," sagde mange i Munden paa
hinanden. ,Vi har jo hørt om, at det er gaaet mange Folk
saaledes. Og det er ikke længe siden, at vi hørte, at man
langt Syd paa var ved at udrydde et helt Folk, fordi deres
Land var rigt paa Guld. Den stærke tager fra den svage.
Og vi er jo kun faa heroppe. Derfor vaages der over vort
Land. Vel, om der aldrig maa findes kostbare Stene her-
oppe. Os vil de intet godt bringe.”
— — — Solen var gaaet ned. Et koldt Pust strøg ind
over Fjorden og mindede Menneskene om, at Nat afløste
Dag.
»Aah, — de Rensjagter, de Rensjagter!" sagde Ojuvainath,
da vi gik ind i hans Telt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
