Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 DA GAMLE EVA SMAGTE PAA DØDEN
videre; — saa ned igen gennem Elven, da der ikke var an-
den Vej; her maatte vi slæbe Kvanerne med os og hisse
dem ned ad Fjældsiden.
Saa kom vi ned til en stor Sø og tog den langs Bred-
den mod Solsiden. Vi gik og gik ad Smaaelvene; de vaade
Kamikker søgte vi at snøre fast, men det lod sig ikke gøre:
vore Fødder blev kolde. — Saa kom vi til en Fos; det var
det bare Skumsprøjt!
»Vi har ingen anden Vej," sagde jeg til Sofia Lisbath,
»vi maa midt ud i den.”
Jeg snørede mine Støvler fast oven over Knæene, tog
Kvanerne paa Ryggen og plumpede ud. Straks vi kom ud,
var det umuligt at se frem for sig; Fossen havde alt for
stærk Fart, og Regndraaberne ovenfra løb ligesom oven i
hinanden som en Straale, der aldrig knækkede over. Fos-
sen var os egentlig lovlig bred og dyb, Vandet gik os til
Livet, men vi kom dog over; saa var det ogsaa, ligesom
om vort Tøj selv var bleven til Fosse, saadan drev Van-
det af os. Og da jeg jo var en gammel Kælling, begyndte
jeg at fryse, og jeg mærkede, Kræfterne svigtede mig.
»Ja, nu er jeg ikke ganske sikker paa mig selv mere,”
sagde jeg til Sofia Lisbath, ,jeg tror næsten, dette her er
Død for mig.”
Men op ad Fjældet slæbte jeg dog Benene og kravlede
til sidst helt op til Toppen. Jeg kunde ikke gaa paa Benene
og krøb derfor videre paa Knæene, men endnu havde jeg
dog mine Kvaner paa Ryggen; og hvorfor skulde jeg vel
ogsaa kaste dem fra mig?
Det sidste Fjæld, vi skulde over, kom nu til Syne. Jeg
kravlede fremad, Fjældet var temmelig højt. Jeg lagde Mær-
ke til, at Sofia Lisbath, gav sig til at plukke Lyng, — som
jeg siden fik at vide, for at putte det ind paa Kroppen un-
der det vaade Tøj; selv var jeg for udmattet til at gøre det.
Da vi kom op paa Toppen, kunde vi se Landet om Godthaab.
Vinden blæste saa stærkt, at det lød, som om man slæbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
