- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
38

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN MODERNE JOMFRU MARIA

Det var engang, at jeg kom langvejs fra til en lille af-
sides Boplads i Nordgrønland.

Bopladsen fejrede Gæstens Ankomst, og der blev kogt
Bjørnekød og Kaffe hele Aftenen igennem. Da vi alle var
mætte og glade, kom der Bud fra det mindste og yderste af
Husene; ogsaa der vilde man gerne se den fremmede og
høre nyt. De bad mig paa kogte Ulke — det eneste og det
bedste de havde.

Samtalen var levende, og der blev let rundtom i Huset.
Men somme Tider kom der en Hosten inde fra det inder-
ste af Briksen — helt derinde fra, hvor der altid er mørkt,
og den tørre sviende Hoste kunde blive saa voldsom, at
den ofte overdøvede vor Tale.

»Hvem er den syge, der sidder derinde?” spurgte jeg
til sidst. Jeg skimtede gennem Halvmørket en mager, sam-
menfalden Skikkelse, der sad paa Hug; de knoglede Ben
var krummede, og et Par indfaldne Kinder hvilede paa
Knæskallerne. Hun havde vist siddet der saa længe, at hun
ikke længere kunde strække Ryg og Ben. Hendes hudløse
Øjne lyste røde af Betændelse.

»Ej — kender du ikke hende?" svarede man forbavset.

Næh!

»Det er jo Jomfru Maria!" sagde en og fniste.

»Tys! — Tys! Det er Synd, hun kunde jo dog høre
det!" afbrød en anden.

»Ork nej! Hun er jo syg og døv og begriber intet mere.
Og for Resten — sandt er det jo!" ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free