- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
46

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46 MOSES

viste sig senere, at han var sytten. Intet lod til at være
ham undt i denne Verden, ikke engang det at vokse.

Han viser mig Vejen over Autdlariarfik-Søen, ad hvil-
ken Grønlænderne om Sommeren tager paa Fangstrejser
op til Tassiusaq, en dyb Sidearm til Jakobshavns Isfjord.

Det er stærk Frost, og Hundenes Aande ryger som
Taage foran os. Høje, taageslørede Fjælde slutter os inde: Kø-
revejen er fortræffelig, Hundene i Galopade-Humør. Moses
bliver højtideligt stemt af Stilheden om os og de høje Fjælde
med de bratte Vægge, der i Halvmørket synes at hælde
helt ud over os. Og han giver sig til at fortælle.

»Har du hørt tale om Hulen langt inde mellem Fjæl-
dene her? Der skal bo et Uhyre deroppe. Man har fundet
halvspiste Rensdyr i Nærheden, men ingen har vovet sig
helt "hen" til Hulen. "Man mener, det ’eren"Kæmpellider
forstaar sig paa Trolddom.”

»Skal vi slaa Hundene deropefter, Moses?"

Han værdiger mig ikke Svar paa sligt halsløst Forslag.

Lidt efter begynder han igen. Han kan ikke lide, at
ingen af os taler. Men mod hans Vilje tvinger hans Fantasi
ham stadig ind paa, hvad han nødigt i Øjeblikket vil be-
skæftige sig med.

»Kan du se Uren om os? Fortrinlig egnet til Fjæld-
aands-Huler!"

Han flytter sig nærmere hen til mig. Hundene gallope-
rer med strakte Haler og lyttende Øren.

Og saa fortæller Moses en Historie om en stor, hvid
Mand, der engang kom svømmende op ad den samme SØ,
som vi kørte paa, medens nogle Bærplukkere opholdt sig
ved Kanten. Han saa dem ikke og lagde sig ned for at
sole sig lige i Nærheden. Han havde langt, lyst Haar, blaa
Øjne og et smukt smilende og mildt Ansigt. Bærplukkerne
flygter. over Hals og Hoved, men en af dem, en Tosse,
vender sig om og ler. Aanden opdager dem og forsvinder
lige ned i den bare Jord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free