- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
48

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48 MOSES

snor et Stykke af Snærten om sit Haandled og rykker den
saaledes løs igen.

Pludselig mærker han noget som et Vindpust til venstre
for sig — alt Djævelpak kommer altid fra venstre — og
han vender sig om og ser en Skikkelse skyde frem foran
Opstanderen hen mod Hundene. Det var umuligt at blive
klog paa Ansigtet; højre Arm var løftet op derfor, og Ho-
vedet var bøjet ned mod Brystet. . . .

Han var klædt i Skind, der ikke var syede, men sam-
mensnørede. Særlig Støvlerne havde forbavset Otto. De var
flettede af Straa med et meget smukt Mønster. Manden for
af Sted, men ingen Bevægelse var at mærke; det ene Ben
holdtes løftet i bøjet Stilling, og saaledes skar han ganske
lydløst gennem Luften. Somme Tider naaede Skikkelsen
helt frem til venstre Fløjhund, og denne snerrede og knur-
rede da og pilede af.

Aanden fulgte længe med Slæden; til Tider søgte den
at komme helt ind over Manden, men det lykkedes aldrig.
Først nede ved Angmalortoq — Bakken ganske nær ved
Husene — var Otto igen alene.

»Hvad tror du nu, at det kunde være for noget?” spør-
ger Moses mig hviskende.

»Tror du ikke, at Otto har været træt, og at hans Øjne
har narret ham?" foreslaar jeg.

"Men: Hundene "da? Hvad tror "du, det "kunde være!
de gøede saa voldsomt ad?" spørger Moses indtrængende.

»Asukiaq!" (Det ved jeg ikke!) var det Svar, Moses
maatte lade sig nøje med denne Gang; jeg var optagen af
at styre Hundene.

Vi fløj hen over Isen. Hundene slikkede hverandre om
Snuden, viftede med Halerne og strakte ud i Galop. De
var i det rette Farthumør, og det var en Fornøjelse at køre
med dem.

Men Moses, som ikke har mere at fortælle, fortaber sig i
Betragtninger over alt det, hans lille Hjerne ikke kan begribe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free