- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
51

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOGLERIER FRA GAMLE DAGE Så

Overflod og var glade. Den store Kødgryde havde staaet
over Ilden hele Eftermiddagen og havde mættet mange Munde.
Nu var det Aften. Gamle Beate havde lovet at fortælle, og
det store Hus var fuldt af Gæster. Kaffekopperne havde
lige været Omgangen rundt. Alle tav stille, da Beate begyndte
at fortælle:

»I min Moders Barndom var hendes Bopladsfæller, som
boede ved Isunguaq paa Disko, engang tagne paa Rens-
jagt til Oplandet ved Sarqaq paa Nugsuaqhalvøen.

Under Jagterne der havde en faderløs Dreng nedlagt et
Dyr, og hans Moder blev saa glad over denne hans Første
-Ren, at hun sønderskar Kødet og delte det ud, for at alle
kunde smage det.

Men der var mange Mennesker, og ved en Fejltagelse
glemte hun ganske at give en gammel Kælling noget.

Kællingen blev vred og gav sig til at synge Tryllesange
over Blod og Sælknogler. Saaledes skabte hun en , Ulykkes-
Sæl”, som skulde ombringe Drengen, naar han en Dag var
ude i Kajak.

Men nu hændte det, at Tryllesangen tog saa voldsomt
paa Kællingen, at hun døde, samme Dag som hun fik sat
sin Sæl ud i Havet. Sælen var lige ved at falde sammen,
da hun døde, men den kom sig dog igen og forfulgte nu
daglig Drengen. É

Drengen begyndte at sygne hen, og da man ikke kunde
forstaa, hvad der gik af ham, bestemte man sig til at sende
Bud efter en stor Aandemaner; og straks udsendte de to
Kajaker, der skulde hente Uvinep, ,det aabne Øje”, som
var bekendt for at være en stor Troldmand.

Endelig hørte man dem komme — flere Konebaade i
Følge kom de roende; Besætningerne sang Trommesange
i Kor. Saa kom de frem, lagde til Land, gik op i Husene
og ventede paa, at det skulde blive Aften.

Det var paa de Tider, da allerede nogle af Menneskene

var døbte.
4%

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free