Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 INDLEDNING
Da det var deres Agt at lade sig døbe, blev det dem
meddelt, at de skulde slaa sig ned i Frederiksdal, det gamle
Hernhutersted, Sønden for Julianehaab, og der skulde de
gaa til Daabsundervisning hos Præsten. Straks maatte da
Emanuel give Afkald paa den Kone, han sidst havde taget.
Det var nemlig en gammel Praksis hos Missionærerne der
paa Stedet, at Kirken kun anerkendte den første Kone som
en Mands eneste retmæssige, ganske uden Hensyn til Man-
dens Sympatier; Medhustruen blev erklæret for at være
Enke.
Saaledes skete det, at Sofie, der altid havde været sin
Mands Favoritkone, maatte trække sig tilbage til Fordel for
sin ældre Søster og anlægge det sorte Topbaand, der i Grøn-
land bæres af Enker.
Sofie saa sig nu pludselig uden Forsørger, og hendes
lille Datter, der blev hos hende, regnedes for faderløs. Fra
offentlig Side blev der ingen Understøttelse tilstaaet hende;
ja, det skulde da være Forstanderskabets nedværdigende
Fattighjælp, om det skulde gaa saa vidt. (Det er jo Sagen
uvedkommende, at Præsten privat var meget godgørende
over for Sofie.)
Hvad værst var: Efter Fraskillelsen, der jo var paatvun-
gen af Kirken, ansaa Emanuel sig for at være uden For-
pligtelser mod sin forhenværende Hustru og Datter. Der
blev nu anvist de to en Familie, de kunde tage ind hos;
der fik de Kosten, mod at Moderen skulde gøre alt Pige-
arbejde i Huset. Klæder maatte hun selv se at skaffe sig,
og det var ikke altid saa let.
Det er en gammel Skik i Sydgrønland, at enhver, der
kommer ned til nyfangen Sæl, faar sin Part: et lille Stykke
Spæk af Mavepartiet, paa en tre—fire Tommers Længde
og en god Tommes Bredde, med Skindet paa. Det spises
raat med Hud og Haar og kaldes Tamorassåq: , Tyggebid",
fordi det er saa behageligt at tygge; man kan blive ved at
tygge en saadan Tamorassåq en hel Time igennem. Det ér
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
