- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
122

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 ÆGTESKABSDRAMAET I LINDENOWS-FJORD

at Atarajik’s Krop var fuldstændig afsveden; al Huden var
flaaet af. Børnene var bedre, men dog ogsaa stærkt med-
tagne. I Huset kunde de ikke blive, og allerede næste Dag for-
lod de Bopladsen i Konebaad og kom op til os.

Men Atarajik maatte de efterlade døende; hun var saa
afkræftet, at hun ikke kunde føres ned til Konebaaden.

En Dag samme Vinter var jeg henne for at se paa det
ødelagte Hus; der saa uhyggeligt ud og stank endnu af Krudt.

Henne i et Hjørne laa Resterne af Atarajik. Hendes
Krop var helt sort; Ravnene havde hakket Øjnene ud paa
hende og spist Partiet om hendes Skuldre, saa de hvide
Knogler stak frem. Stakkels Atarajik! Ingen havde kastet
hende i Havet!

Hendes Mand, som de havde faaet ned til Nunagssuk,
fik derimod en anstændig Død. Da de kom med ham, laa
han i Bunden af Konebaaden med nogle Skind over sin
brændte Krop. Han led forfærdeligt, kunde næsten ikke
tale, og man maatte lægge Øret helt ned til hans Mund,
naar man skulde forstaa ham.

Han laa nogle Dage i Huset og stønnede af Smerte.
Men saa blev han træt til sidst og sagde til sine Koner, at
de skulde føre ham til Havet.

De vidste nu, at han ikke vilde leve længere, og saa
klædte de ham i Fangstdragt, saaledes som vi plejer at gøre
ved Lig. Han vred Ansigtet i Smerte, da de trak Pelsen
ned over de dybe Saar; saa bar Konerne ham ud og satte
ham paa en Skrænt, der faldt ud i Havet.

Det blæste en Sydvest og var et stygt Vejr; en stærk
Brænding brød mod Land.

Man fortæller nu, at han, da han sad sammenkrøben
deroppe paa Klippen, havde betænkt sig et Øjeblik, da han
saa ned i de brydende Braadsøer.

Da hans Koner saa dette, havde de foreslaaet at føre ham
ind i Huset igen. De vilde saa gerne beholde ham som
Mand, da han var saadan en god Fanger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free