Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORDET PAA KATIAJA.
Menneskeblodet havde gjort Christian afsindig; han var
ikke rigtig sig selv; det var ikke saa længe efter Mordet
paa Sakua, at vi igen kunde mærke, at Christian nu atter
havde ondt i Sinde. Han havde talt om, at Katiaja ikke
burde leve, hun, som havde myrdet saa mange Mennesker.
Og en Dag var det saa, at han gik ind til hende og sagde:
»Gid du en Dag maa faa en smertefuld Død, du, som
bilder dig ind, at du alene skal leve!"
Katiaja kom til at skælve over hele Kroppen af Rædsel,
for nu vidste hun, at hun skulde dræbes, og at hun kun
havde tilbage at vente.
Nogle Dage før et Menneske skal myrdes, plejer man
at lade en Ytring falde, som kan lade Ofret forstaa, at det
snart skal dø. Dette gør man for at pine sine Fjender med
Dødsangst.
Christian havde, allerede kort efter at Katiaja havde
sprængt sin Mand og sin Medhustru i Luften, erklæret, at
han nok skulde vide at tage Hævn over Kvinden. Vi andre
havde saaledes længe vidst, at hun skulde dræbes, men ingen
af os havde turdet sige det til hende, saa at hun i Tide
kunde flygte til andre Mennesker; thi om nogen sladrer til
en, der er udpeget til at dø, maa vedkommende selv dræ-
bes. Saaledes gaar det til, at det er umuligt for en døds-
dømt at flygte bort, thi der passes nøje paa.
Katiaja sad i to Dage tavs og sammenkrøben paa sin Briks
og skjalv af Dødsangst; man kunde høre, hvorledes hendes
Tænder slog i Munden paa hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
