Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AANDEMANEREN AUTDARUTA 135
kommer vi for at hjælpe dig," sagde de, og saa blev de
mine første Hjælpeaander. Jeg begyndte nu at blive Aande-
maner, men talte ikke om det til nogen. Aaret efter flyt-
tede vi Syd paa; det var paa de Tider, da Smaafuglene
kommer, og vi tog Land sammen med en gammel anset
Aandemaner. Han kunde ikke staa oprejst paa sine Ben og
kunde kun gaa ved at stive sine Laar af med Armene. Han
kunde ikke selv bære sin Kajak op og ned, og det kom
jeg saa til at hjælpe ham med.
En Dag kommer han og siger til mig:
»Rejs med mig Øster ud, saa skal jeg lære dig noget;
du kan nok trænge til Hjælp, du lille faderløse.”
Saa rejste vi sammen, og han fortalte undervejs, at
han vilde gøre en stor Aandemaner ud af mig. Inde i en
Fjord gik vi paa Land lige ved en Hule, og den gamle
lagde sine Klæder og krøb derind. Og han bad mig lægge
nøje Mærke til, hvad der nu vilde hænde. Jeg laa skjult et
Stykke derfra og ventede. Det varede ikke længe, før jeg
saa en stor Bjørn komme svømmende, kravle paa Land og
nærme sig AÅandemaneren. Den kastede sig over ham, maste
ham Led for Led og aad ham. Derpaa kastede den ham
op igen og svømmede bort.
Da jeg nu kom hen til Hulen, laa den gamle og støn-
nede. Han var meget medtaget, men kunde dog selv ro
hjem. Paa Hjemvejen fortalte han mig, at han, for hver Gang
han lod sig æde levende af Bjørnen, fik større Magt over
sine Hjælpeaander.
Nogen Tid efter tog han mig igen ud paa en Rejse, og
det var, for at jeg selv kunde blive spist af Bjørnen; det
var nødvendigt, for at jeg skulde blive til noget. Vi roede
af Sted og kom frem til Hulen; den gamle bad mig om
at tage Tøjet af, og jeg var unægtelig noget uhyggelig til
Mode ved Tanken om, at jeg nu skulde ædes levende.
Jeg havde ikke ligget længe, før jeg hørte Bjørnen kom-
me; da skælvede jeg af Angst. Den kastede sig over mig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
