Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 DE TO BRØDRE
Han havde sin Kone og sit Barn med sig.
Nu peger hans forrige Kone paa sin lille Taske til Sy-
ringe; der laa noget deri, som lignede et Stykke Tørv til
at tænde op med. Det tog hun og gav til Barnets Moder
og sagde:
»Giv dog endelig det lille Barn noget at spise!"
Og Moderen tog det, og Barnet spiste.
Og lige efter skete det, at Moderen faldt i Afmagt, og
Barnet døde.
Faderen tog Barnet, skar det op og sønderlemmede Liget
for at finde Dødsaarsagen. Men han fandt intet, og de førte
Barnets Lig ud.
Men nu døde ogsaa Moderen, og atter tog Poulineq sin
Kniv og skar hende op.
Men saa kom Broderen til og sagde:
»Lad mig søge!"
Fra hendes Strube borttog han et Stykke tørret Kød,
og hun levede op igen.
Da hun atter var bleven levende, fik hun meget Hast-
værk, nu da hendes Barn var dødt, og hun sagde til sin Mand:
»dLad os”rejse hjem!
»Ja,f sagde Manden og samlede sine Hunde, og Folk
kom ned til deres Slæder, da de rejste.
Men før Manden rejste, halede han sin højre Fløjhund
ind, spændte den fra og sagde til den:
»Anden Hævner faar jeg vel ikke; gaa du op og dræb
det forbandede Ægtepar!"
Som et Nordlys’s farende Skygge styrtede alle Menne-
sker ind gennem Vinduer og Husgange for at gemme sig.
Hunden var stor, først kunde den hverken komme gen-
nem Vindu eller Husindgang. Endelig pressede den sig dog ind.
Alle Mennesker havde samlet sig i et Hus og havde
kastet sig over hinanden i Rædsel. Men Hunden, som ikke
vilde dræbe uskyldige, bøjede sine Kløer opefter og roede
op i Menneskebunken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
