Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INSEKTERNES FRIERI TIL PEBERSVENDEN 155
»Ak, og det er mig her,” sagde Rypen, ,som aldrig før
nærmede mig Havet, saa snart Isen løsner sig ved Som-
mertide.”
Rypen var bleven saa medgørlig,
»Nu kan du jo give dig til at vræle, nu er det Tid at
raabe!" skreg Havliten, der havde grebet Rypen i År-
men.
Men Rypen var saa angest, at den sank sammen, selv
om den fik Fodfæste paa Fjældhylderne.
»Ak, og det er virkelig mig, som ved Sommertide er
saa angest for Havet!" skreg Rypen.
Plump! — Og saa saa man nogle Bobler. De forsvandt
og blev borte, og Solen fiyttede sig paa sin Bane, og det
gik ud over den Tid, Klapmydserne holder Vejret, naar
de søger i Dybet for at finde Æde.
Men se: Havliten brød med eet Havets Overflade, og
dens hvide Bryst var øverst.
Den var død. — Men hvor blev den anden af?
Henne ved Strandkanten begyndte det at boble, og op
af Havet skød Rypen med en Rødfisk i Munden.
»Qaqe-qa-qaoq!" (Saa kom man da med Nød og Næppe
op igen.)
Og da den saa, at Havliten død flød om paa Havet
raabte den: å
»Ja, nu kan du jo vrænge ad mig, nu først begynder
jeg at føle Vrede.”
Og saa løb den opefter mod Land og forsvandt i Fjældene.
Og siden søgte den aldrig Udsigt over Havet.
Her ender denne Historie, og lad ham da som sæd-
vanlig lyske sit Mavebælte!
INSEKTERNES FRIERI
TIL PEBERSVENDEN.
Der var engang en Pebersvend.
Saadan er det jo, man plejer at begynde en Fortælling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
