Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INSEKTERNES FRIERI TIL PEBERSVENDEN 159
Da lo Fluen og gik ind med samme Besked som
før.
Igen hviskede de sammen derinde, og saa kom et
Stankelben ud.
»Tag mig!" sagde Stankelbenet.
»Nej, du har saadan lange Ben,” sagde Pebersvenden,
og Stankelbenet gik leende ind.
Saa kom Tusindbenet ud.
»Tag mig!" sagde Tusindbenet.
»Nej, dig vil jeg ikke have,” svarede Pebersvenden,
»du har alt for mange Ben. Din Krop hænger jo lige ved
Jorden paa dine mange Ben, og dine Øjne er fæle.”
Og Tusindbenet skoggerlo ad ham og gik ind.
Saa hviskede de sammen igen derinde, og saa kom
Myggen ud.
»Tag mig!" sagde Myggen.
»Nej, du bider jo," sagde Manden, og Myggen gik le-
ende ind.
Saa endelig bad Konen ham om at komme ind til sig,
nu da han ikke vilde have nogen af alle de andre, og med
Nød og Næppe pressede han sig ind gennem Fjældspræk-
ken og tog hende igen til Kone.
»Lysk mig!" sagde Pebersvenden glad.
Og hans Kone begyndte, og hun talte over ham:
»Vaagn først, naar Stormfuglen begynder at skrige! Sov,
indtil man hører Lyd af Fugleunger!«
Og Pebersvenden faldt i Søvn.
Da han endelig engang vaagnede, laa han ganske alene.
Jorden var bleven blaa af Sommer, og Stormfuglen larmede
ved Fuglefjældet. Det var Vinter, da han krøb ind i Fjæld-
sprækken.
Da han gik ned til sin Kajak, var Skindet opløst af
Ælde.
Ja, og saa hændte det som sædvanlig, at han gav sig
til at lyske sit Mavebælte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
