Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 AANDEMANEREN AUTDARUTA
Sine forskellige Meriter fra Østkysten holdt Christian
forstaaeligt nok ikke af at tale om; naar jeg berørte de
Drab, han havde øvet, rystede han paa Hovedet og sagde:
»Ja, de Mennesker, jeg dræbte, fortjente den Død, de
fik, for de var farlige for os andre. Jeg dræbte dem ikke
af Lyst til Mord, men af Pligtfølelse over for mine Boplads-
fæller.”
Det var altsaa, hvad Christian sagde til mig; men jeg
havde dog altid gennem hans Minespil et Indtryk af, at
han forsøgte at dække over noget, han ikke vilde være ved.
Senere har jeg ogsaa hørt, at han i et Anfald af Samvittig-
hedsnag har været inde hos sin Præst og skriftet.
Den eneste Tildragelse fra Østkysten, som han altid
med stor Glæde og en vis Stolthed holdt af at tale om, var
hans Udfordring til den gamle Aandemaner, Kunigsarfik.
Naar han var i rigtig godt Humør, plejede han at synge
sine Udfordringssange, der smædede over den gamle.
I Smædeviserne opgjorde Eskimoerne alle deres Mel-
lemværender. Naar to Mænd var komne i Fjendskab med
hinanden, var det deres Form for en Duel. Man sammen-
kaldte alle Pladsens voksne i et stort Hus, og i Nærvær
af alle dem, hvis Mening man respekterede, søgte man saa
i Sang at blotte alle sin Modstanders ømme Punkter.
Den fornærmede var selvfølgelig altid Udfordreren,
og han var den første, der havde Ordet. Inden han sang
sin Modstander paa, bandt han ham forsvarligt med snæ-
rende Baand til Husstolpen, og der maatte han saa staa
hele Aftenen igennem, prisgiven Sangerens og Tilskuernes
Haan. Hans Modstander havde Lov til at benytte sig af alle
tænkelige Midler for at ophidse ham; han havde Lov til at
spytte ham i Ansigtet, til at fylde hans Mund med svedne
Spækstykker, saa han ikke kunde faa Vejret; og under Ud-
slyngelsen af sine værste Skældsord skulde han springe ind
paa ham og med sin Pande slaa ham frygtelige ,,Skaller£,
hvor i Ansigtet han havde Lyst. Disse Skaller indstilledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
