Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 EN SJÆLERANERS SAGA
Illisimartoq tog derpaa Quperneq’s Fangst og hans Haar-
prydelse af Perler og roede hjem.
Ved sin Hjemkomst sagde han intet om Drabet, for saa
vilde han jo have skaffet sig aabenlyse Fjender i den dræb-
tes Familie. Men da de to Brødre ikke kom hjem, vidste
alle dog, at Ilisimartoq havde dræbt dem; denne lagde heller
ikke Skjul derpaa, han sagde det blot ikke lige rent ud.
Naar en Mand pønser paa Drab, plejer han altid at
sætte en ny Jernspids paa sin Pil eller Harpun; der er dem,
der har ganske bestemte Spidser til Mennesker.
Da Ilisimartoq derfor en Dag satte en ny Spids paa sin
Harpun, vidste alle, at han nu atter tænkte paa Drab, og
man vogtede derfor nøje paa ham.
Hans Svoger, Igsiavik (,, Stolen"), der var ked af, at
han nu atter vilde skaffe dem nye Fjender paa Halsen, be-
stemte sig til at komme ham i Forkøbet.
En Dag roede Fangerne ud sammen i Kajak, fem i
Følge; blandt disse Ilisimartoq og hans to Svogre, Igsiavik
og Isångassoq; de havde i Forvejen aftalt, at i Dag skulde
Ilisimartoq dræbes.
Ude ved en af de yderste Øer gik Ilisimartoq i Land
for at hvæsse sin Harpunspids, og saa vidste de andre, at
det gjaldt om at passe paa. Men for at lade som intet,
gav de sig til at synge Trommeviser, siddende i deres
Kajaker.
Ilisimartoq var en stor Aandemaner. De havde ikke ladet
ham ane noget i deres Holdning, men ikke desto mindre
blev han med eet mistænksom og urolig, saa sig om, alt
medens han hvæssede Harpunspidsen, rejste sig til sidst
pludselig op og roede bort uden at sige et Ord.
Saaledes var han lige ved at undslippe, uden at de havde
faaet Lejlighed til at myrde ham; men saa var det, at en
af Kajakmændene gik hen til det Sted, hvor Ilisimartoq
havde hvæsset sin Harpunspids, og gav sig til at mane ham
tilbage. Ilisimartoq var allerede kommen langt bort, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
